I tårer: Min søn vil ikke se mig

Cora Schumacher er ked af, at søn og Formel 3-kører David Schumacher ikke vil se hende

Kontakten mellem Cora Schumacher og sønnen David Schumacher er ikke eksisterende. Foto: Schürmann Sascha/action press/Shutterstock
Kontakten mellem Cora Schumacher og sønnen David Schumacher er ikke eksisterende. Foto: Schürmann Sascha/action press/Shutterstock

Tidligere Formel 1-kører Ralf Schumacher, der er Michael Schumachers lillebror, var gift i næsten 14 år med Cora Schumacher.

I 2015 blev de skilt. Siden da har deres søn David Schumacher, som kører Formel 3, boet hos faren.

Og forholdet til sønnen er iskoldt, forklarer Cora. Hun har ikke haft kontakt med sin 19-årige søn i flere måneder.

- Min søn vil ikke have noget at gøre med mig mere. Jeg kender ikke engang grunden. Jeg kan kun gætte. Han kender kun sin fars holdning, siger 43-årige Cora Schumacher tårevæddet i sit eget tv-program 'Coras House Of Love' ifølge tyske RTL.

Samtidig siger hun også, at det dog er hendes problem og ikke hans.

Artiklen fortsætter under billederne ...


Cora og Ralf Schumacher i 2007 mens de stadig var sammen. Foto: Michael Sohn/Ritzau Scanpix
Cora og Ralf Schumacher i 2007 mens de stadig var sammen. Foto: Michael Sohn/Ritzau Scanpix
 

David Schumacher vandt Formel 4-mesterskabet i 2018 som rookie. Han er siden blevet forfremmet til Formel 3, hvor han kører for Carlin Racing.

Cora lykønskede sin søn på Instagram, hvor hun skrev: 'Jeg kan ikke fortælle dig, hvor stolt jeg er af vores søn i dag'.

David har ikke svaret på lykønskningen, skriver schweiziske Blick.

Hverken Ralf eller David Schumacher har endnu kommenteret Coras udsagn.

Første omgang var Kevin Magnussens bedste i år, og det siger ikke så lidt. Foto: Yuri Kochetkov/Ritzau Scanpix Sport og Spil - Bedste omgang i år

Der skulle gå 14 år, før Jason Watt takkede ja til en invitation om at blive VIP-gæst hos Williams. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Watt hentet i privatfly: Første gang jeg havde modet