- Ikke hvad man kunne drømme om

Romain Grosjean er ikke synderligt optimistisk i forhold til 2020-versionen af Pirelli-dækkene, der risikerer at blive skrottet helt forud for den nye sæson

Status på Haas' sæson og forventninger til næste Video/Redigering: Jan Sommer/Henrik Houlberg

Formel 1-sæsonen er knapt gået på hæld, men der er for længst taget hul på 2020-udgaven.

De respektive teams har i månedsvis haft tankerne på næste års racere, og tirsdag-onsdag var det den kommende sæsons dæk, der skulle testes.

Det skete i Abu Dhabi, hvor der i weekenden blev sat punktum for årets sæson - og nu altså dannes de første indtryk i forhold til den nye.

Testen af 2020-udgaven af Pirellis Formel 1-dæk er ekstra interessant, fordi de nye typer dæk har været mødt med en vis form for skepsis.

Under det amerikanske grandprix i november fik feltet en forsmag på den nye model, og de første indtryk var ikke rosenrøde. Det billede har tilsyneladende ikke ændret sig synderligt.

Romain Grosjean var en af de kørere, som gav 2020-udgaven endnu et skud tirsdag, og den franske Haas-stjerne er fortsat ikke imponeret.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Romain Grosjean er ikke imponeret over 2020-udgaven af Pirellis Formel 1-dæk. Foto: Haas F1 Team
Romain Grosjean er ikke imponeret over 2020-udgaven af Pirellis Formel 1-dæk. Foto: Haas F1 Team
 

Faktisk mener han, at det er nogenlunde status quo i forhold til det, han oplevede i Austin for en måned siden. 2020-dækkene løser ikke denne sæsons problemer, påpeger franskmandem.

- Der er noget positivt, og der er noget negativt. De (Pirelli, red.) har foretaget store forandringer. Vi er nødt til at se, hvordan vi har benyttet racerne og være sikre på, at vi får det maksimale ud af alting, siger Grosjean ifølge Autosport.

- Men hvis du spørger mig, om jeg er glad for de nye dæk, og om de kommer til at løse nogle af problemerne så som den termiske nedbrydning og påvirkningen ved at følge en anden racer, må jeg bare fortælle dig sandheden. Nej, det kommer ikke til at løse problemet helt, siger Grosjean.

Ikke hvad man kunne drømme om
Kevin Magnussens teamkollega fremhæver dog alligevel visse ting, som han finder håb ved i forhold til den nye variant kontra 2019-udgaven af dækkene.

- Nedslidningen på nogle af varianterne var bedre. At være i stand til at køre med lavere tryk, hjælper dig. Så det er det positive. Men samlet er det er ikke, hvad man kunne drømme om, lyder vurdringen.

Men måske er Grosjean og resten af Formel 1-feltet heller ikke nødt til at vågne op til denne virkelighed i 2020.

De kan således vælge at fortsætte med dette års dæk, såfremt de beslutter sig for det med et flertal, der skal tælle mindst syv af holdene.

Denne beslutning tages senere i december. Umiddelbart efter testen i Abu Dhabi.

Kevin Magnussen slap med skindet på næsen i Abu Dhabi - men der skal godt nok ske noget med Haas-raceren over vinteren, hvis 2020 skal blive til at holde ud rent sportsligt. Foto: Jan Sommer Formel 1 - 3. dec. 2019 - kl. 10:35 Her er dommen over Kevin

Formel 1 - 4. dec. 2019 - kl. 07:24 Helt i særklasse: Var kollegaen knusende overlegen

Kevin Magnussen og Christian Lundgaard i Formel 1 på samme tid? Det er en reel mulighed. Allerede næste sæson kan tre danskere være i F1-cirkusset, for også Frederik Vesti arbejder på en plads i supportserien F3 International. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Debriefing fra Abu Dhabi: Gambler med F1-fremtiden

10 kommentarer
Vis kommentarer