SINGAPORE (Ekstra Bladet): Først hev George Russell fat i Haas-teamchefen Günther Steiner, og så gik han til han til sin banemand, Romain Grosjean.
Williams-køreren var godt sur, og de to skændtes lige foran den skrivende presse efter Singapores Grand Prix.
Grosjean, der var den rolige part, prøvede med et træk på skulderen, for han mente ikke, han havde andre udveje.
Russell var dog af en anden opfattelse.
- Jeg ved ikke, hvad han tænkte på, men det er ikke første gang, Romain har gjort sådan noget, sagde briten.
- Jeg har ikke set noget video, så det er svært at bedømme inde fra bilen, lyder modsvaret fra Grosjean.
- Jeg var på ydersiden i sving otte, og vi lå side om side. George gik på gassen tidligt. Jeg var på venstre side, og jeg synes ikke, at jeg havde noget plads til venstre. Der er jo en væg.
- Selvfølgelig er George ikke super glad.
Det tør siges.
Haas-boss i forsvar: Taktikken var rigtig
Plasticpose spolerer Kevins superløb: - Det sutter røv
Dommerne så på episoden, men vurderede, at begge kørere havde begået fejl og så derfor ingen grund til at udstikke straffe.
Grosjean kom ind på en 11. plads, og det er nu fire grandprixer, siden han har scoret point.
Ikke ligefrem en drømmesituation for franskmanden, der dog lige er blevet forlænget hos Haas, så han også kører for holdet næste sæson.
Læs Jason Watts karakterer her
Haas-boss bekræfter: Forhandler med Kubica