McLaren-teamet overvejer tilsyneladende fortsat, hvilke kørere der skal sidde i teamets to biler i Formel 1 næste år.
Torsdagens bestyrelsesmøde bragte ifølge autosport.com ingen afklaring om fremtiden for Kevin Magnussen og Jenson Button, der kæmper om et sæde i bilen.
- Dagens bestyrelsesmøde er nu slut, og ingen beslutning er blevet truffet i forhold til vores team for 2015, siger en talsmand fra McLaren ifølge autosport.com.
Afgørelsens time hos McLaren: Om lidt er det slut
Det anses som en offentlig hemmelighed, at spanieren Fernando Alonso, der har sagt farvel til Ferrari, vender tilbage til McLaren.
Kevin Magnussen og Jenson Button, der kørte for teamet i år, venter dermed spændt på at finde ud af, hvem af dem der har en fremtid hos teamet i Formel 1.
Danskerens manager, Dorte Riis Madsen, regner med, at der kan gå noget tid, før fremtiden bliver afklaret.
- Jeg tror først, vi ved noget 14.-15. december. Det er mit indtryk p.t., oplyser hun til Ritzau.
Store udskiftninger hos McLaren
22-årige Kevin Magnussen blev nummer 11 i sin første sæson i Formel 1.
Han erobrede 55 point i sæsonens 19 grandprix'er.
Den 34-årige brite Jenson Button blev nummer otte i VM-serien med 126 point.
Kevin Magnussen tilbragte sin torsdag i Edinburgh med at promovere McLaren-sponsoren Johnnie Walkers kampagne mod spirituskørsel:
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.