Ingen Formel 1-løb: Sådan fordriver Kevin tiden

Næste chance for en intens arbejdsdag for Kevin Magnussen er til testen efter grandprixet i Barcelona - i maj …

Der er ikke forfærdeligt meget at lave for Kevin Magnussen, nu han er blevet tredjekører hos McLaren. (foto: Tariq Mikkel Khan)
Der er ikke forfærdeligt meget at lave for Kevin Magnussen, nu han er blevet tredjekører hos McLaren. (foto: Tariq Mikkel Khan)

SEPANG (Ekstra Bladet): Mobiltelefonen fortæller historien om Kevin Magnussens nye hverdag. Klokken har kun lige rundet 18.00 fredag i Malaysia, og så er den allerede ved at løbe tør for strøm.

Som reserve er der noget mere tid til at pille ved den …

Kontrasten er til at få øje på, efter den 22-årige dansker pludselig blev kastet ind i sit gamle job som vikar for Fernando Alonso. Under den sidste test i Barcelona og til sæsonpremieren i Melbourne var det som om, intet var ændret i forhold til sidste sæson, og programmet tætpakket.

I paddocken på Sepang International Circuit er dagene knap så hektiske, ligesom der er overskud til noget mere småsnak, end tilfældet er som førstekører.

Se også: Alonso overrasket: Halvandet sekund er fundet

Når altså ikke Kevin Magnussen søger ly fra tropeheden hos McLarens ingeniører eller i teamets telt, hvor der er aircondition.

Opgaven er noget mere simpel i 2015, hvor Kevin Magnussen ikke kommer til at køre andre løbsserier og holder fokus rettet mod Formel 1-gridens sammensætning i 2016.

- Jeg har været i den her situation før som tredje og reservekører. Det drejer sig om at suge så meget information til sig som muligt.

- Måske skal man sætte sig i bilen, som jeg gjorde i Australien. Du ved aldrig, hvad der kan se, så jeg skal være på omgangshøjde med, hvad der sker med bilen samtidig med, at jeg skal være fit og klar.

- Men det er ikke så intenst, forklarer Kevin Magnussen til Ekstra Bladet.

- Der er stadig masser for mig at lære, især med når jeg har med Fernando og Jenson at gøre, som er Formel 1-paddockens to mest erfarne kørere. Det er interessant at høre deres feedback og se, hvordan de sætter bilen op, siger han.

Se også: McLaren næstsidst: Alonso og Button i intern kamp

Hvor forholdet til Jenson Button kun er blevet bedre og bedre – sammen virker de efterhånden som storebror og lillebror – så har Kevin Magnussen endnu ikke fået det store indtryk af sin spanske kollega.

- Jeg kender ham ikke så godt endnu. Han er en rigtig hurtig kører, og det er godt for mig at kunne følge ham helt tæt. Fernando er helt sikkert en af de bedste.

Der er masser af tid til at sludre med journalister - eller måske holdkammerat Jenson Button. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Der er masser af tid til at sludre med journalister - eller måske holdkammerat Jenson Button. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
 

På grund af spanierens testulykke har Kevin Magnussens allerede fået mere tid i Formel 1 i denne sæson, end han kunne drømme om som tredjekører. Han håber at få en dag eller to, når der skal testes efter grandprixerne i Barcelona og i Østrig, men intet er sikkert endnu. Kun at cockpittet efter reglerne to af de fire dage skal besættes af en kører, som maksimalt har kørt to Formel 1-grandprixer.

Hjemme i Woking bliver det også begrænset med tid i simulatoren.

- Jeg kommer ikke til at sidde så meget i simulatoren. Det er i forvejen Oliver Turveys opgave, og derudover er der de to førstekørere, så der er meget pres på den.

Se også: Fire hovedbrud før Malaysias Grand Prix

Med andre ord tegner 2015-sæsonen ikke videre ophidsende for en ung mand med hurtig DNA.

- Jeg ville elske, hvis jeg stadig skulle køre ræs. Men jeg er meget ung og har en god mulighed for at kunne vende tilbage til Formel 1. Jeg har ikke givet op og har stadig målet og en plan, så jeg er ikke negativ. Tværtimod, er jeg ret positiv, selv om det er lidt kedeligt i øjeblikket.

- Mit overordnede mål er at blive verdensmester i Formel 1. For at kunne nå det skal jeg have et sæde i Formel 1. Det er det primære, jeg fokuserer på. Jeg er hos McLaren nu, og om det bliver her eller dem, som hjælper mig til et sæde, er svært at sige. Men jeg er sikker på, at jeg som tredjekører er i den bedst tænkelige situation.

- Når jeg kommer tilbage til Formel 1, er jeg sikker på, jeg kommer til at nyde det endnu mere, fordi jeg savnet det. Og jeg ved, hvordan det føles ikke at have det sæde. Jeg prøver at få det mest positive ud af det, siger han.

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere