Intern konflikt: Antyder urent trav hos F1-team

Robert Kubica og hans polske sponsor er alt andet end tilfreds med situationen hos Williams

George Russell fortsætter, men Robert Kubica er næste år fortid hos Williams. Polakken antyder forskelsbehandling på holdet. Foto: Issei Kato/Reuters/Ritzau Scanpix
George Russell fortsætter, men Robert Kubica er næste år fortid hos Williams. Polakken antyder forskelsbehandling på holdet. Foto: Issei Kato/Reuters/Ritzau Scanpix

Polske Robert Kubicas tilbagevenden til Formel 1 er et eventyr, men afslutningen er alligevel ved at udvikle sig til lidt af en tragedie. Sportsligt har den engang så talentfulde racerkører ikke slået til og var tæt på den totale ydmygelse i Japan.

Med crashet under tidtagningen fører teamkammeraten George Russell 17-0 i deres interne kvalifikationsduel, og selv om den britiske rookie sluttede næstsidst, var han få sekunder fra at overhale Kubica med en omgang.

Hverken Kubica eller hans sponsor, det polske olieselskab PKN Orlen, har dog planer om at afslutte samarbejdet stille og roligt. Tværtimod smækker de med døren med antydninger om urent trav fra teamets side.

Senest i en tvist om Williams' nye frontvinge.

I første træning testede begge kørere den. Kubica kunne bedst lide følelsen af den og fortsatte med den på til anden træning.

- Fredag var meget god. For første gang i meget lang tid. Vi skiftede frontvingen. Den var ikke forventet at være bedre, og på den anden bil gav den ingen fordel. Rent faktisk var det værre. Men min bil føltes meget bedre. Alligevel af mærkelige årsager blev vingen fjernet fra min bil før kvalifikationen, siger Kubica til polsk tv ifølge Autosport.

Det gik glat for Robert Kubica i sidste sving på Suzuka under de svære blæsende forhold. Foto: Kim Hong-ji/Reuters/Ritzau Scanpix
Det gik glat for Robert Kubica i sidste sving på Suzuka under de svære blæsende forhold. Foto: Kim Hong-ji/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Til den udskudte kvalifikation crashede Robert Kubica samme sted som Kevin Magnussen og konstaterede over radioen, at det var 'en joke'.Uden synderlig forklaring på vittigheden, men hans efterfølgende kommentarer understreger, at han er i konflikt med teamet.

- Morgenen gav mig en masse at tænke over. Jeg vidste nogle ting, men denne morgen blev nogle grænser formentlig overskredet, lød hans kryptiske kommentar.

Ifølge Williams var det hele tiden planen, at den nye frontvinge kun skulle testes i Japan og aldrig var i spil til at blive brugt hele weekenden.Men i Kubicas version blev beslutningen truffet henover hovedet på ham:

- Uden at jeg fik noget at vide, og det er ikke den rigtige måde.

På vej tilbage til pitten efter kvalifikationen. Foto: Kim Hong-ji/AFP/Ritzau Scanpix
På vej tilbage til pitten efter kvalifikationen. Foto: Kim Hong-ji/AFP/Ritzau Scanpix
 

- Faktisk havde jeg en god følelse fredag, og noget skete, som gav mig masser af selvtillid og forbedrede min følelse i bilen. Vi blev enige om noget, og af en eller anden grund blev det ændret søndag morgen.

- Jeg vil ikke gå i for mange detaljer, men når du efter Rusland, hvor vi generelt var skuffede, har en kører, der siger 'for første gang i lang tid kan jeg køre bilen ordentligt og reelt udforske den', så er det, hvad et hvert team bør ønske sig.

Polakken var rent faktisk hurtigere end sin teamkammerat i anden træning, hvilket han kun har været tre gange tidligere.

Sport og Spil Fem år efter Kevins drømmedebut: 12 er forsvundet - en er gået bort

Allerede ugen før i Rusland var den også gal.

George Russell crashede under safetycar, hvilket fik teamet til at trække den anden bil ud af løbet. Grunden var, at man ikke ville risikere at smadre endnu en, da reservedelene var få. Robert Kubica har ellers gennemført samtlige grandprix i denne sæson.

Det fik den polske sponsor til offentligt at kritisere Williams og true med kontraktligt efterspil.

Kubicas pengestærke bagland er en af grundene til, at teams som Haas lurer på ham som test- og tredjekører til 2020.

PKN Orlen har lagt i størrelsesordenen 100 millioner kroner hos Williams i denne sæson.

Se også: Udlandet nådesløs: Lavpunkt for Kevin

Formel 1 - 13. okt. 2019 - kl. 03:56 Kevin i crash: En joke

Se også: Haas-boss bekræfter: Forhandler med Kubica

Daniel Ricciardo (billedet) risikerer at miste sin sjettepladsen og Nico Hülkenberg sin tiendeplads. Foto: Formel 1 - 13. okt. 2019 - kl. 14:13 Ballade efter ternet flag: Haas-rival risikerer diskvalifikation

13 kommentarer
Vis kommentarer