Irriteret Kevin svarer igen: - Synes du, det var min fejl?

Søndagens batalje mellem Haas-kørerne er et overstået kapitel, men Kevin Magnussen var stadig klar til at forsvare sin kørsel, da han fik kritiske spørgsmål

Magnussen kan ikke se, hvad han skulle have gjort galt. Foto: Jan Sommer
Magnussen kan ikke se, hvad han skulle have gjort galt. Foto: Jan Sommer

Omgang 53 blev et dramatisk højdepunkt i Spaniens Grand Prix.

Hos Haas kunne man se teamkollegerne Romain Grosjean og Kevin Magnussen kæmpe om syvendepladsen, da der blev genstartet efter safety car-perioden.

Den kontroversielle duel blev vundet af danskeren, men undervejs skete der det, der ikke måtte ske mellem to teamkammerater, nemlig kontakt mellem bilerne. Det kunne været gået helt galt.

Se også: Haas-ejer holdt vejret: Kunne have endt i katastrofe

Nu endte det med en syvendeplads til Magnussen og en tiendeplads til Grosjean, men efterfølgende måtte de to - sammen med teamchef Günther Steiner - rense luften.

Grosjean var rasende - læs mere om, hvad der skete i kulisserne

Ekstra Bladet nåede at fange en kommentar fra Magnussen efter løbet, men mange af de internationale medier fik først fat i ham onsdag aften, da danskeren havde testet på Circuit de Barcelona-Catalunya.

Foto: Jan Sommer
Foto: Jan Sommer
 

I første omgang slog Magnussen det hen.

- Der er ingen problemer. Vi fik syv point søndag - det meste siden Australien. Det var en god dag alt i alt.

Tonen var også munter, da han blev spurgt til teamchef Günther Steiner, der umiddelbart efter infighten havde bedt kørerne indfinde sig til møde efter løbet.

- Günther lyder altid vred. Det er normalt, siger Magnussen med et grin.

- Lige meget hvad han siger. Selv hvis han ønsker dig tillykke med fødselsdagen, lyder det vredt.

- Jo, der var nogle ophedede beskeder i løbet af racet, men vi kæmper for positioner, og der var en smule kontakt. Sådan er det.

Herefter blev han konfronteret med sine udtalelser dagen før løbet. Her havde Magnussen sagt, at det var vigtigt at score gode point søndag uden at bekymre sig om, hvem der er syver eller otter.

- Jeg sagde ikke, at det ikke betød noget, afbrød danskeren en interviewer.

- Synes du, jeg gjorde for meget?

- Da vi ramte hinanden, synes du så, det var min fejl? Det må du se igen. Jeg var på den hvide linje på indersiden, da vi rørte hinanden.

Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
 

Anders Holch Povlsen har sponsoreret Kevin Magnussen, siden danskeren kørte tysk Formel 3 i 2010. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Uden Anders ingen Kevin

Ayrton Senna tilbedes stadig i Brasilien. Foto: Paulo Whitaker/Reuters/Ritzau Scanpix Sport og Spil Watt mindes sit idol: Hvorfor Senna er gud

- I sidste ende skete der ikke noget med os. Jeg blev syver og fik seks point, og han fik et. Han kunne have fået mere, for han havde farten, men gjorde det ikke - af forskellige grunde. Det var ikke det, der skete mellem os, der gjorde, at han ikke fik flere point.

- Jeg kan ikke se, hvad jeg skulle have gjort anderledes.

- Kan i stadig køre frit?

- Det er ikke min beslutning. Nogle gange er man i en position, hvor man ikke vil have sine kørere til at kæmpe, nogle gange kan man lade os gøre det. Det er Günther og Genes (Holdejer Gene Haas, red.) beslutning. Vi holder os til deres beslutning. Der var ingen teamordre, så ingen sagde, at vi ikke måtte kæmpe. Vi er racerkørere - hvad får vi ellers penge for at gøre?

Næste løb køres i Monacos smalle gader.

Foto: Ritzau Scanpix Formel 1 - 14. maj. 2019 - kl. 14:36 Ikonisk Formel 1-comeback

Hvem synes du klarede sig bedst? Foto: Jan Sommer Formel 1 - 14. maj. 2019 - kl. 10:07 Formel 1-medier splittet om Magnussen: - Ikke overbevisende

Kevin Magnussen leger i en sprintcar sidste efterår før USA's Grand Prix. Foto: Haas F1 Team Sport og Spil Frie rammer hos Haas: - Så længe de ikke gør noget dumt

84 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere