Jason Watt blev reddet af hash-gangster og færgebilletter

Før årtusindeskiftet havde Danmark fostret tre usædvanlige racertalenter. Alle flirtede med motorsportens fineste klasse. Tom Kristensen blev Le Mans-legende og historiens bedste racerkører, som aldrig nåede Formel 1. Jan Magnussen nåede at køre for både McLaren og Stewart, før han skiftede til sportsvogne, hvor han stadig er aktiv. Den sidste del af trekløveret var Jason Watt. Med nutidens fokus på teenage-kørere som Max Verstappen og Lance Stroll ville Jason Watts karriereforløb være utænkelig i dag. Han var 29 år, da tilbuddet om Formel 1 endelig kom. En test om en plads hos Williams i 2000-sæsonen i konkurrence med blandt andre Jenson Button. Problemet for Jason Watt var, at da tilbuddet indløb, lå han på Rigshospitalet og var lam fra livet og ned. Den historie vender vi tilbage til. Som alle andre gokart-kørere drømte Jason Watt om Formel 1 og sportens mest voldsomme racere. Det mest legendariske Formel 1-grandprix nogen sinde, hvor Senna røv-tørrer dem. Der tænker jeg bare: Det der, det er mig. Jan og jeg kiggede på hinanden, og ingen af os behøvede at sige noget Drengedrømmen blev til en voksendrøm en forårsdag i England i selskab med barndomsvennen Jan Magnussen og etårige Kevin Magnussen til 1993-sæsonens tredje grandprix. - Det kildede virkelig helt ned i nossehårene. Jeg står på Donington nede i S’et i chikanen sammen med Jan, og nede i klapvognen ved siden ligger Kevin på et år. Så kommer Formel 1-feltet brølende. Ud af chikanen kommer Alain Prost med Ayrton Senna lige efter sig, husker Jason Watt. - Lige ned til hårnålen tager Senna ham. Det mest legendariske Formel 1-grandprix nogen sinde, hvor Senna røv-tørrer dem. Der tænker jeg bare: Det der, det er mig. Jan og jeg kiggede på hinanden, og ingen af os behøvede at sige noget. - På det tidspunkt var jeg arbejdsmand hos Bjarne Mortensen på Amager. For jeg havde ikke råd til at gå i lære. Som lærling fik man 35 kroner i timen og som arbejdsmand 70 kr. Og jeg fik lov til at lave det samme mekanikerne, så jeg tænkte: Hvem er den smarte her? - Lidt kortsigtet, griner Jason Watt. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Truet med håndjern og fængsel Vejen til Formel 1 for alle store kørere har været gennem gokart. Jason Watt sluttede i den klasse som 22-årig - med trusler om fængsel. Han boede i Italien og var semiprofessionel for et dansk gokart-team ejet af den tidligere verdensmester Jørn Haase - og suppleret af Team Danmark-støtte og en sponsorkontrakt med dækproducenten Bridgestone. De senere Formel 1-kørere Giancarlo Fisichella og Jarno Trulli blev sat på plads i årets første afdeling. Resten af sæsonen gik i fisk, da teamet skiftede til en mindre konkurrencedygtig motor. - Forud for sidste afdeling af EM siger de, at vi ikke tager af sted. Vi kan alligevel ikke nå at blive noget. Jeg siger, nej, det kan vi ikke, fordi vi har nogle dårlige motorer. Jeg har tigget og bedt hele året om, at du købte de samme, som de andre havde. Jeg har Team Danmark-støtte, jeg har dit og dat, og jeg har forpligtet mig til at køre. Jørn Haase ville stadig ikke af sted, fortæller Jason Watt. - Jeg havde en kontrakt med Bridgestone, som leverede dæk til mig. De lå inde i et aflåst rum. Jeg tog ham i kraven - Lås op, så jeg tager jeg mine dæk og kører hjem. Nej, det ville han ikke. - Så tog jeg ham i kraven og løftede ham op af døren. Nu skynder du dig, ellers splitter jeg dig i stykker. Han fik åbnet, og jeg stod og læssede dæk i min bil, da politiet dukkede op. Konen plaprede løs på italiensk. De pegede på mine dæk. - No, no, have contract. - Så fandt de håndjernene frem og dinglede dem frem og tilbage. Jeg lagde dækkene tilbage, og det var slutningen på min gokart-karriere. Den sluttede med trusler om anholdelse og fængsel. - Der tvivlede jeg nok mest, at det skulle blive til noget. Jeg kørte i stedet Formel Ford Escort; altså det var min Escort RS turbo, som jeg kørte op og ned ad Vesterbrogade. Jeg har i dag stadig bødeforlæggene i et ringbind, der viser, hvor god jeg var til det, griner Watt. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Satser alt: Reddet af hash-gangster og færgebilletter En læresætning går igen og igen i motorsport: Du kan have nok så meget så talent; uden penge når du ingen steder. Men vejen gennem junior-kategorierne kan ske med rabat, hvis du er dygtig nok. Jason Watt har meget at takke Jan Magnussen for. Flere gange skabte vennens gode netværk mulighed for test. Formel 1-drømmen får næring gennem imponerende præstationer i den indledende kategori for formel-biler: Formel Ford. - I 1993 får jeg en test, og de siger, at det koster 100.000 at køre en sæson i Formel Ford. Så tænker jeg, at det har jeg lige ... og så går det op for mig, at det er i pund. - Men jeg kan køre vinterserien for 8000 pund, som er tre løb. Plus det løse er det 100.000 kroner, inden jeg var færdig. Inspireret af min Senna-oplevelse ryger jeg lige hjem og skiller jeg mig af med min Escort. Pengene var væk Her skrider Jason Watts far ind og prøver at stoppe sønnen. Planen er hjernedød, mener han. Brug i stedet pengene på en hel sæson i Danmark. - Når du har stået på Donington og set Ayrton Senna, så gider du ikke køre på Jyllandsringen! Jeg var også inspireret af Jans historie og syntes ikke, han kunne noget, jeg ikke kan. Han havde gjort det uden penge, så hvorfor skulle jeg ikke kunne gøre det samme? Jason Watt vinder vinterserien, men har brugt sine penge. Michael Goldney Foundation Racing træder til og tilbyder en gratis sæson. Teamet er kompetent, og deres uprøvede såkaldte vektorbil er god nok til, at Jason Watt i 1994 vinder både Formel Ford-mesterskabet og Formel Ford-festivalen. - Det var et lille baggårdsteam. Chefen sov oppe på høloftet i sovepose. Han tog en gang imellem til Spanien for at besøge sin ven John, og når han kom hjem, var der sjovt nok penge til at køre test for. - Han ville rykke op i Formel Renault. Jeg skulle ikke betale for det, men køre. Jeg tænkte, det har jeg ikke lyst til. Vi var lidt for heldige i Formel Ford, og jeg tvivler på, at en helt ny Formel Renault-bil bare bliver god. Michael kommer ikke i dag ... I stedet lurer Watt på at rykke til Formel Opel Lotus-serien, hvor det britiske rederi Sally Ferries gerne vil hjælpe; på vejen mod Formel Ford-mesterskabet har de fået et godt forhold. - Men jeg skyldte ham for en gratis sæson. Pludselig fik jeg at vide, at Michael ikke kommer i dag, for han blev anholdt i nat. For alle de penge, vi havde kørt Formel Ford for, stammede fra vennen i Spanien, som gjorde det i hash. - Teamchefen Michael var ham, der samlede penge op i England og fløj til Spanien og afleverede gysser mod lidt procenter, hvilket vi kørte for. Der var en kunde, som ikke havde betalt. Så Michael Goldney skulle ud i nattens mulm og mørke og hente 25 kg hash. Der blev han stoppet med det i bagagerummet af sin Opel Omega, fordi de folk var under overvågning. - Så han røg ind og sidde, hvilket reddede mig. Sally Ferriers havde 100.000 pund i sponsorat, problemet var bare, at det er i gratis færgeoverfart. Ikke nogen kontanter. - Men det viser sig, at ham der har agenturet til Opel Lotus-klassen, som man skal købe motor, reservedele og dæk af. Han har et stort transportfirma med lastbiler, som sejler med Sally Ferries. - Han får så 100.000 pund i færgeoverfart, og vi får en konto på samme beløb hos ham. Pengene rækker til to biler i et hollandsk team, Watt får den ene. - Der endte jeg med at vinde 20 løb og hele EM-serien. Det var på gratis færgebilletter ... Sikke et tilfælde, griner Jason Watt. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Fra ufaglært til millionhyre Efter sejren Opel Lotus-europamesterskabet og før 1996-sæsonen står Jason Watt over for et valg. Han kan køre for Bertel Schäfers Formel 3-team i Tyskland, som Tom Kristensen vandt mesterskabet for i 1991. En test, hvor Jason Watt slog den senere Formel 1-kører Nick Heidfeld gjorde udslaget. - Bertel Schäfer tilbyder mig et sæde til den latterlige billige pris af en million kroner. Han siger, at hvis du ikke har pengene – han kunne ikke bruge færgebilletter – skal du ikke betale. Tjener du engang penge, skal han have dem igen. Og det var i et af de allerbedste Formel 3-teams, fortæller Jason Watt. Den anden mulighed var en kontrakt for Alfa Romeo i det tyske standardvognsmesterskab DTM, hvor McLaren-talentet Jan Magnussen kørte for Mercedes. Jeg gik efter pengene Italienerne manglede en ung kører til deres ottende og sidste plads. 20 blev inviteret til at teste om pladsen. - De tilbyder, hvad der svarer til 1,1 millioner danske kroner. Der kan jeg huske, at jeg stod sådan lidt ... Jeg kunne køre tysk Formel 3 uden at betale, men ville skylde en million. Eller jeg kunne køre fucking DTM MOD Jan Magnussen. - Der havde jeg indhentet Jan, og jeg tænkte, at hvis den bil er god, kører jeg fra ham. Plus jeg får en million for det. Her taler vi om den autodidakte ufaglærte automekaniker, der fik 70 kroner i timen. Mit første delmål var jo nået der: At tjene penge på at køre racerløb. - Jeg vidste godt, at Formel 3 ville være en mere ægte vej mod Formel 1-drømmen, men tanken om at sige nej til en million og få et skidt år i Formel 3 var trist. Så ville jeg jo ende hjemme på Bjarne Mortensens værksted alligevel. Det blev for fristende, og der gik jeg efter pengene, siger Jason Watt. Hvis man kan kalde Gran Turismo på Playstation for simulatorkørsel, så gik vi meget op i simulator-kørsel. Og pizzaer. Og VHS’er Sportsligt blev beslutningen dyr, for pladsen var ikke hos Alfa Romeos fabrikshold, men kundeteamet Jas. - Italienerne forklarede, at det kunne godt være, at min bil var et år gammel. Der var fire fabriksbiler og fire et år gamle biler hos Jas, og de var stort set det samme. Når en italiener siger stort set det samme, så skal man lytte godt efter! Hold kæft, en lortespand. Vi fik så meget hø af fabriksteamet. Begge danskere fik en skidt sæson i 1996; til gengæld hyggede de sig i deres bofælleskab i England. ‘Tiden var en anden’, som Watt understreger. Mountainbike samlede støv Michael Schumacher var på dette tidspunkt i gang med at sætte nye standarder for racerkøreres fysik. Tyskerens tanker var ikke helt slået igennem hos Roskilde-drengene ... - Hvis man kan kalde Gran Turismo på Playstation for simulatorkørsel, så gik vi meget op i simulator-kørsel. Og pizzaer. Og VHS’er. Jan var DTM-kører og McLaren-juniorkører. Han havde en styrthjelm med vægtlodder på, den havde vi da nogle gange på, når vi spillede Gran Turismo og vippede lidt med hovedet. - Så havde han en kulfiber-mountainbike. Det var ’the shit’ i 1996. Den stod og samlede støv i gangen. Jeg prøvede den en gang, men det var noget værre lort. Man blev jo træt, jo. - Rundt om hjørnet lå en Pizza Hut. Vi fik aldrig gjort det, men overvejede helt seriøst at save hul i hegnet - det var et lejet hus - så vi kunne stikke igennem der i stedet for at gå de 200 meter rundt om, når vi skulle hente pizzaer. - Til mit held trak Aston Martin sig ud af serien, så jeg blev egentlig ikke fyret - eller det gjorde vi alle sammen, siger Jason Watt. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- En uhørt kontrakt Som Formel 1-ekspert for Ekstra Bladet har Jason Watt været til et par enkelte grandprixer. Paddocken havde ikke glemt ham, for i 1997-1999 var danskeren et af de største talenter i Formel 3000, som var datidens F2, den sidste sidste rugekasse før Formel 1. Jason Watt blev toer, treer og firer i det mesterskab. Han konkurrerede mod senere F1-kørere som Nick Heidfeld og Juan Pablo Montoya - og kørte i cirkler om Red Bulls nuværende teamchef, Christian Horner. Vejen ind skabte ejeren af Den Blå Avis Karsten Ree med et for dansk motorsport uhørt stort sponsorat. Jan Magnussens daværende manager, David Sears, drev Supernova Formel 3000, som var seriens bedste team. En sæson kostede seks millioner kroner; Jason Watt kunne nøjes med at betale fire, og Karsten Ree indvilligede i at betale mod en del af fremtidig indtjening, når eller hvis den kom. - Vi havde et firma, hvor han ejede 51 procent, og jeg ejede 49. Jeg kan huske, at jeg i min naivitet tænkte, at så bestemmer vi jo stort set lige meget. Der lærte jeg lidt om at være forretningsmand, griner Jason Watt. - Uanset hvad har jeg kæmpe stor respekt for, at han tog fire millioner kroner op af lommen og sagde: 'Lad os køre noget race'. Det var ikke set før i Danmark. Et af de dårlige var Monaco, hvor jeg førte med den ene arm på ryggen. Jeg var kraftedeme så langt foran og tænker lidt over, hvad jeg skulle sige på pressekonferencen, og så kørte jeg ind i hegnet Watt fik en lille fast månedsløn og en ydmyg 1,3 liters Toyota Corolla Sport som sponsorbil. - Så jeg lagde mig godt ned i sædet, når jeg kørte ned ad Amagerbrogade. Men jeg var racerkører, og det var det, jeg ville være. For et af de bedste Formel 3000-team. Og jeg kørte mod Tom Kristensen! Endte som firer Den vordende Le Mans-legende var både tysk og japansk Formel 3-mester. Han holdt på pole-position på Spa med sin landsmand skråt bag sig, da Jason Watt vandt sit første løb i Formel 3000 - Tom Kristensen crashede på første omgang. Ricardo Zonta (senere BAR, Jordan og Toyota) blev mester, Juan Pablo Montoya (Williams og McLaren) blev toer og Watt treer. - Året efter skal jeg vinde lortet, og det går både godt og skidt. Et af de dårlige var Monaco, hvor jeg førte med den ene arm på ryggen. Jeg var kraftedeme så langt foran og tænker lidt over, hvad jeg skulle sige på pressekonferencen, og så kørte jeg ind i hegnet, griner Watt. - Løbet efter på Pau-gadebanen skulle jeg virkelig vise, at det var et tilfælde, at jeg kørte i hegnet. Og så gjorde jeg det kraftedeme igen. Jeg lå toer efter Montoya. Gennem en sektion, hvor der var træer og skygger, var der en lille, våd plet. Jeg tænkte, at jeg skulle passe på den, men ramte den lige nøjagtigt, gled, og snitter autoværnet. En centimeter og så røg baghjulsophænget. - Det blev en lortesæson, selv om jeg endte som firer. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Sidste chance: Tid til at spille negerkortet Sidste chance, sagde Karsten Ree før 1999-sæsonen. Der skulle gå yderligere otte år, før Jason Watts yndlingskører, Lewis Hamilton, blev den første mørke kører i Formel 1. Men ønsket om lidt kulør blandt blegansigterne var der. - Bernie Ecclestone havde udtalt, at man skulle have en hvid, en neger og en jøde i Formel 1, så ville det være guld. I Monaco til grandprixet var vi inde hans motorhome til et kort møde. Det varede eddermame ikke ret længe. Ti sekunder. - Vi spillede negerkortet og Bernie sagde: 'Let me see what I can do'. - På det tidspunkt havde jeg stadig gang i alle de her muligheder i Formel 1. Vi havde møde med prins Malik - fra et afrikansk land. Han var meget, meget sort. - Han skulle købe sig ind og give rigtig mange millioner for det. Ham havde vi møde med, for han skulle jo have en sort mand i Formel 1. Jeg siger dig, jeg var sort. For første gang i mit liv var jeg rigtig sort. - Det viste sig så, at der, hvor han var fra i Afrika, var der en prins i hver landsby. Han var vist afrikanernes svar på Stein Bagger, så den døde der. - Så havde vi møde med Benetton. United Colors of Benetton. Var der noget mere nærliggende? I alle reklamerne brugte de en rødhåret, en lyshåret, en kineser og en neger. Hvorfor ikke gøre det i Formel 1? - Vi fik at vide, at jeg kunne blive testkører for Benetton. Det kostede en million dollars, og så fik man sidespejlene på raceren. Det synes Karsten Ree var åndssvagt. Ikke noget testsæde til mig. Uret tikker nu for alvor for 29-årige Watt. Han blev toer efter Nick Heidfeld, der lige havde scoret en Sauber-kontrakt og endte med at køre ti sæsoner i Formel 1. De sidste to løb vandt danskeren. - Mit manager-team var i gang - det vil sige David Sears og Karsten Ree. De begyndte at tale om Indycar, og at Williams skulle have en test, fordi de skulle bruge en ny kører. Jeg tænkte, det bliver mig. Jason Watt var et splitsekund fra Formel 1 --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Fakta: Jason Watt

Ekstra Bladet annoncer

Rapportér annonce

Tak for din henvendelse

Fejl

Sender rapport

Jason Watt blev reddet af hash-gangster og færgebilletter

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Bagholdet