Jason Watt i stor Formel 1-hyldest: - Er han mand eller maskine?

Jason Watt er dybt imponeret over Lewis Hamilton, og Ekstra Bladets Formel 1-ekspert mener, at britens kørsel denne sæson har været noget nær det bedste i karrieren

Leiws Hamilton har hentet trofæer på stribe i sin tid i Formel 1. Søndag kan han sikre sig sin femte VM-titel. Foto: Juan Medina/Ritzau Scanpix
Leiws Hamilton har hentet trofæer på stribe i sin tid i Formel 1. Søndag kan han sikre sig sin femte VM-titel. Foto: Juan Medina/Ritzau Scanpix

EN SÅDAN overskrift har i mine øje en dejlig dobbeltbetydning

Når Hamilton om et øjeblik hæver armene som verdensmester, er det så ham eller Mercedes-raceren, som skal have den største del af æren. Her er jeg ikke et øjeblik i tvivl – englænderen har været i særklasse – og måske på nær hans debutsæson er 2018-sæsonen i mine øjne hans bedste i karrieren.

I debutsæsonen glippede VM-titlen lige akkurat for den unge Hamilton. I næstsidste løb på totalt nedslidte regndæk kørte han i gruset på vej i pitten. Det kostede VM, og resten er historie.

MEN DEN slags fejl fra Hamilton ser vi ikke længere – tværtimod.

Så dobbeltbetydningen i overskriften ligger i, at manden jo mere har kørt som en maskine end som mand, og hvad angår menneskelige fejl, har vi kun set ganske få, og det er sådan, at man vinder over sine konkurrenter – både på banen og mentalt.

Artiklen fortsltter under billedet ...

Lewis Hamilton styrer sikkert mod sin femte VM-titel. Foto: Clive Mason/AP
Lewis Hamilton styrer sikkert mod sin femte VM-titel. Foto: Clive Mason/AP
 

ÆRKERIVALEN, Sebastian Vettel, havde i begyndelsen af sæsonen i sin Ferrari en bedre bil, og tyskeren sejrede i de to første grandprixer.

Det så virkelig ud til, at vi skulle have os en herredyst om titlen mellem de to kombattanter, men den duel er luften gået helt ud af.

Tyskeren har helt modsat Hamilton lavet talrige fejl, som har været rigtig dyre, og hvem husker ikke det forfejlede overhalingsforsøg på Bottas i Baku, påkørslen af Bottas i Frankrig, afkørslen på Hockenheim eller snurreturen på Monza da Hamilton gik i angreb på ydersiden.

Det er faktisk nemmere, at lave en liste over hvad den gode Vettel har lavet af koks, end det er at udpege enkelte episoder, hvor Lewis Hamilton har leveret ud over det sædvanlige henover sæsonen. Men lad mig alligevel gøre forsøget.

ÅRETS FØRSTE sejr kom faktisk først i løb fire på Baku, og det var endda på grund af held, fordi Bottas punkterede, så den kommer ikke på listen. Jeg har været i mine karakterbogs-notater, og vil her liste de vigtigste fem løb, som faktisk alle kommer ret sent på sæsonen.

Løb 10 - England: Kimi Räikkönen rammer Hamilton og sender ham på snurrertur, og herfra så det sort ud. Men Lewis kørte fantastisk og sikrede sig andenpladsen og vigtige point.

Artiklen fortsltter under billedet ...

Der er ingen tvivl om, hvem som er øverst i hierarkiet hos Mercedes. Lewis Hamilton sidder tungt på tronen hos både det britiske team - og i hele Formel 1-feltet. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
Der er ingen tvivl om, hvem som er øverst i hierarkiet hos Mercedes. Lewis Hamilton sidder tungt på tronen hos både det britiske team - og i hele Formel 1-feltet. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix

Løb 12 - Ungarn: Ferrari havde nok den stærkeste pakke, men Hamilton satte en superomgang sammen i Q3, og fra pole position kontrollerede han racet på en bane, som er notorisk svær at overhale på.

Løb 14 - Italien: Et af de helt afgørende øjeblikke hvor Hamilton demonstrerer, hvor meget overblik han besidder. Han overhalede Vettel udenom på vej ind i chikanen, og tyskeren forsøgte at forsvare sig og snurrede rundt. Én ting er at Hamilton denne eftermiddag fik 25 point på bogen, men han kom måske endnu vigtigere – under huden på Sebastian Vettel.

Løb 15 - Singapore: Nu var der for alvor bygget et stærkt momentum op hos Hamilton, og englænderen kørte en pole omgang, som var hysterisk perfekt. Jeg holdte vejret hele vejen rundt onboard på tv, og hvis Vettel har taget sig mod til at se omgangen efterfølgende, så er det som kører lige til at tabe modet over.

Artiklen fortsltter under billedet ...

Kevin Magnussen og Lewis Hamilton kan roligt snakke i gode vendinger om den nuværende sæson. Begge kørere har haft stor succes. Foto: Yong Teck Lim/Ritzau Scanpix
Kevin Magnussen og Lewis Hamilton kan roligt snakke i gode vendinger om den nuværende sæson. Begge kørere har haft stor succes. Foto: Yong Teck Lim/Ritzau Scanpix
 

Løb 17 - Japan: Dominerede fra start til slut, og jeg vil vove den påstand, at Lewis Hamilton som vi ser ham i øjeblikket, næppe på noget tidspunkt har været bedre.

Han får hældt så meget pres over på Sebastian Vettel og Ferrari, og på Suzuka blev vi vidne til en tysker, som havde lidt for travlt med at indhente det tabte. Det kostede et sammenstød med Verstappen, og så var VM i realiteten afgjort.

HAMILTON FÅR det til at se så let ud, og man bliver tilbøjelig, til at synes det må være bilen det hele. Men kig på teamkammerat Valtteri Bottas som kun ganske få gange på en sæson reelt er hurtigere end den anden side i garagen.

Det taler sit tydelige sprog. Man får helt lyst til at se Hamilton i en Force India bil, for at se hvad han kunne hive ud af den. Det kunne han jo passende gøre i sæsonens resterede løb, når nu VM-titlen bliver sikret i dag.

Alle atleter har deres storhedstid og Lewis Hamiltons – er lige nu.

Se også: Ups! Lukket topmøde om Kevin-kørsel blev sendt LIVE

Se også: Kæmpe bet for Ferrari: Straffet før VM-afgørelse

Haas teamets chefløbsingeniør Ayao Komatsu har arbejdet sammen med Romain Grosjean i en eller anden funktion siden 2009. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Haas-chefens hovedpine: Det svære forhold til Grosjean

Foto: Andy Hone/Haas F1 Team Sport og Spil Kevins nye hjem: Her er jeg tryg

30 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere