Jason Watt ikke i tvivl: - Det bliver vildt

Der er sket så mange spændende ting i Formel 1-feltet inden starten går i Melbourne, at 2019 bare ikke kan skuffe, mener Ekstra Bladets ekspert

Jason Watt og F1-reporter Jonas Hüttel analyserer banen i Australien. Producer: Martin Lorentsen.

Først når motorerne søndag morgen tidlig dansk tid startes med et brøl, og alle kørerne igen slippes løs for at kæmpe om retten til det samme stykke asfalt i sving 1 på banen i Melbourne, er Formel 1-sæsonen 2019 for alvor i gang.

Ved forårets testkørsler så vi teams teste deres biler og udforske de nye reglementsregler, der er trådt i kraft i år.

Største ændringer ser vi på størrelsen på for- og bagvingerne, men også aerodynamiske regelændringer på bilen ’mellem hjulene’ har fundet sted.

Alle disse ændringer er foretaget med ét eneste formål: At gøre Formel 1 mere underholdende i form af tættere kørsel og flere overhalinger.

Personligt tror jeg ikke på, at det tager de forskellige teams særligt lang tid at finde ud af at genskabe den downforce, man har forsøgt at mindske.

Jo mere downforce en bil har, desto sværere vil det være at køre tæt bag den og dermed også sværere at overhale – og det er det evige problem, som man forsøger at finde en vej uden om i Formel 1.

Slemme til sandbagging
Det er aldrig nemt at vide, hvilke teams der åbner mest for hanen, idet mange af dem gerne vil skjule deres sande niveau for konkurrenterne. Mercedes er især slemme til ’sandbagging’, som det hedder.

Der er også en del psykologi i den slags, og uden at vide, om det var en bevist plan fra tyskernes side, så kan man jo påstå, at det har lagt et vist forventningspres på Ferrari, efter at de så virkelig stærke ud ved testen på Barcelona.

Men når så det bliver alvor i Australien, er Mercedes mon så lige så stærke som sidste år? Måske det bare var Ferrari, der legede med Mercedes i træningerne.

Faktum er, at jeg er ret sikker på, at vi får en herredyst om VM-titlen i år, og mit racerhjerte håber, at Ferrari har overhånden her i sæsonstarten. Mercedes skal nok indhente det, de måtte være bagud, og så bliver det jo megafedt.

Jeg spår, at 2019 bliver ultra spændende, også fordi midterholdene synes at være kommet tættere på hinanden – og måske endda en smule tættere på de tre store.

Stakkels Williams
Renault, Alfa Romeo, Toro Rosso, Racing Point, Haas og sågar McLaren er svære at rangere i forhold til hinanden  – kun stakkels Williams ser ud til at have taget endnu et skridt tættere mod afgrunden.

Haas og Kevin Magnussen har haft en nogenlunde opvarmning forud for sæsonen, og traditionen tro plejer det jo at gå K-Mag godt i Australien.

Altså, farten har altid været der, dog kræver et godt resultat, at alle lakridserne bliver siddende på køretøjet. Jeg tror ikke, at Hass er et team, der holder igen i træningerne før sæsonen, så at spå dem til at ligge ret tæt på ’best of the rest’ er nok meget realistisk.

Uanset hvad der sker i Melbourne, skal vi huske på, at banen traditionelt ikke viser os det nøjagtige hierarki.

Haas burde være stærke i sæsonens tidlige fase, men i takt med at for eksempel Renault og McLaren med store budgetter får udviklet på deres biler, kan det godt komme til at ligne tilbagegang for Haas.

Amerikanerne har selv ikke med et energidrik-sponsorat i ryggen de samme penge at udvikle for, men de gør det godt for ’småpenge’.

'Kevin er mindst lige så hurtig'
Kørermæssigt er der også spændende ting i vente, og jeg ser frem til at se, hvordan folk som Leclerc, Ricciardo og Räikkönen kommer til at gøre det i nye farver mod deres nye teamkolleger.

I de tre tilfælde er der chance for enten at træde ind i den store liga eller træde ud af den. Leclerc er smidt for løverne og kan med den rette performance nærmest sætte en stopper for Sebastian Vettels karriere.

Räikkönen kan vise sine kritikere, at han ikke fortjente sin fyreseddel, mens Ricciardo kommer med svaret på, hvorvidt Hülkenberg er det forbigåede talent, som han selv påstår.

Den mest spændende duel set med danske øjne er selvfølgelig K-Mag mod Romain Grosjean. Alle danskere husker selvfølgelig den første halvdel af 2018, hvor lufferne på vores klaphatte nærmest var slidt i stykker i ekstase over Magnussens flyvende form.

Efter sommerpausen fordampede det lidt, og det skete i takt med, at Grosjean rejste sig fra de døde og fandt sin personlige storform frem.

Jeg tror, at Kevin er mindst lige så hurtig som Grosjean, dog har franskmanden det med at hive enkeltstående, blændende perioder frem, der får balancen til at tippe.

Jeg håber, at Magnussens får et godt fodfæste i de to første grandprixer, for så tager han stikket hjem frem til sommer ferien. Så må vi se, om han har fundet en langtidsholdbar opskrift, der kan holde året ud.

Kevin under træning i Australien. Foto: Peter Parks/Ritzau Scanpix Formel 1 - 15. mar. 2019 - kl. 13:52 Haas i kæmpe bluff: I må vente

Se også: Bizar F1-start: Topteams i problemer

Se også: Haas tror på gentagelse: Forhåbentlig topper vi

Plus F1-manager: Dårligt nyt til alle Kevin-fans

Foto: Andy Hone/Haas F1 Team Sport og Spil - Jeg vinder sgu nok det her

Kevin Magnussen og Haas bør igen have chancen for at levere nogle store resultater - i hvert fald først på sæsonen. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Sådan står Kevin: Magtforholdet på årets grid

16 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen