Annonce:
Annonce:

- Jeg tager skylden

Kevin Magnussen glæder sig over at være tilbage i pointene, men var ikke helt sikkert på, at han traf den rigtige beslutning ved at undlade et pitstop under løbets sidste safetycar

Annonce:
Følg Formel 1

SILVERSTONE (Ekstra Bladet): For to uger i Canada først tøvede Haas-pitvæggen og tog siden den forkerte beslutning ved IKKE at pitte Kevin Magnussen under en sen safetycar.

På Silverstone, da Esteban Ocons Alpine stoppede ud på banen og skabte en dramatisk afslutning, blev der igen ikke skiftet dæk på danskerens racer.

Men her gik han selv mod teamets kald.

Fire sekunder adskilte Mick Schumacher og Kevin Magnussen på banen, og da danskeren hørte det, meddelte han over radioen, at han blev ude.

- Jeg var bare nervøs over dobbelt-stoppet. Jeg ville ikke risikere det. Dækkene føltes fine. Helt ærligt troede jeg ikke, at alle ville pitte. Det gjorde de så, og jeg var nervøs over, hvordan det ville gå. Men jeg kunne holde fast, sagde Kevin Magnussen efterfølgende til Ekstra Bladet.

- Jeg burde nok have gjort det, men var for nervøs.

Kevin Magnussen fik besked på at pitte af sin ingeniør, men valgte at blive ude alligevel. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
Kevin Magnussen fik besked på at pitte af sin ingeniør, men valgte at blive ude alligevel. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
 

Annonce:

På de sidste omgang var der mere fart i de bløde dæk, som flertallet var på. Mick Schumacher var lige ved at overhale Max Verstappen i en skadet Red Bull i en dramatisk fight om syvendepladsen.

Mens Magnussen måtte kæmpe det bedste, han havde lært for at holde fast i sit ene point.

- Vi må se, om det var den rigtige beslutning. Hvis det ikke var, så tager jeg skylden. I sidste ende scorede vi point med begge biler, hvilket jeg er super glad for.

Haas-duoen kæmpede også mod hinanden ude på banen, og Mick Schumacher satte en god overhaling ind. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
Haas-duoen kæmpede også mod hinanden ude på banen, og Mick Schumacher satte en god overhaling ind. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
 

Fra Günther Steiner lyder ingen kritik:

- Vi var 50-50. Hvis han foretrak at blive på dækkene, er der ingen grund til at gøre noget anderledes. Han var overbevist i situationen og gør så et godt stykke arbejde. Jeg vil ikke sige, at han underkendte vores kald, for vi var selv ubeslutsomme. Vi vidste ikke, hvad der ville ske. Han blev i pointene, så missionen lykkedes, sagde teamchefen til Ekstra Bladet.

Helt uforståeligt pittede Ferrari heller ikke Charles Leclerc, hvilket kostede monegaskeren sejren og sendte ham ned på fjerdepladsen.

SE OGSÅ: Fejret som en sejr

Annonce:

HER KAN DU LÆSE anden del af interviewet med Haas' bramfri chefingeniør Ayao Komatsu, som går i detaljer med, hvad Kevin Magnussens comeback har gjort for teamet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: