Jenson Button og konen bedøvet og bestjålet på sommerferie

Tyve brød ind hos Jenson Button og hans kone Jessica, mens de lå og sov i en lejet fransk sommer-residens

Jessica Michabata - nu Button - kan ses i selskab med Jenson til de fleste grandprixer. Her til sæsonpremieren i Australien. (Foto: AP)
Jessica Michabata - nu Button - kan ses i selskab med Jenson til de fleste grandprixer. Her til sæsonpremieren i Australien. (Foto: AP)

Scenen kunne have været taget ud af en Hollywood-blockbuster.

Mens Formel 1-karavanen holder to ugers tvungen sommerferie er Kevin Magnussens kollega hos McLaren-Honda Jenson Button taget på sommerferie med sin modelfrue Jessica Michibata i det sydfranske millionær-paradis St. Tropez.

Her bedøvede indbrudstyve de celebre par, så ubudne gæster uforstyrret kunne tømme sommerhuset for værdi for anslået tre millioner kroner - heriblandt Jessica Michibatas 2,5 millioner kroner dyre forlovelsesring.

Det skriver en række britiske medier.

Jenson Button med den ungarske sangerinde Adrienn Zsedeny forud for Formel 1-grandprix'et i Budapest i weekenden. (Foto: AP) Formel 1 - 29. jul. 2015 - kl. 16:23 Formel 1-stjerne tæt på Top Gear-job

Fransk politi teori er, at en udspekuleret kriminel bande via husets aircondition har listet bedøvelsesmiddel i gasform ind til de uforvarende beboere. Udover Jenson Button med frue skulle tre af deres venner også være blevet bedøvet.

- To mænd brød ind i ejendommen, mens alle sov, og stjal forskellige smykker inklusiv og værst af alt Jessicas forlovelsesring. Politiet beretter, at det er et stigende problem i området, hvor lovovertrædere går så langt som til at gasse deres ofre, før de bryder ind, siger en talsperson for Jessica Michibata til The Mirror.

- Alle er uskadte, men ikke overraskende rystet over begivenhederne.

Jessica Michibata viste for første gang sin forlovelsesring til 250.000 pund i forbindelse med den første test i Bahrain i 2014. Hun blev fru Button lige før nytår efter vielse på Hawaii. (Foto: Jan Sommer)
Jessica Michibata viste for første gang sin forlovelsesring til 250.000 pund i forbindelse med den første test i Bahrain i 2014. Hun blev fru Button lige før nytår efter vielse på Hawaii. (Foto: Jan Sommer)
 

35-årige Jenson Button har før krydset veje med hærdede kriminalle.

I 2010 til Brasiliens Grand Prix i São Paulo blev den daværende forsvarende verdensmester angrebet i bil på vej væk fra Interlagos-banen af mænd bevæbnet med knipler, pistoler og maskingeværer.

Heldigvis for McLaren-stjernen sad der ikke en almindelig chauffører bag rattet i bilen, men en specialtrænet politi-chauffør hyret af Formel 1-teamet, som tog sagen i egen hånd og undslap.

Jenson Button har både gode og dårlige minder fra Brasilien. (Foto: PA Photos) Sport og Spil Buttons brasilianske mareridt

14 kommentarer
Vis kommentarer