To overbevisende weekender i Italien sendte Christian Lundgaard op på tredjepladsen i F2-mesterskabet med en mesterskabschance inden for rækkevidde, hvis sæsonen bliver sluttet godt af.
Men selv om der fortsat resterer to afdelinger i Bahrain forduftede muligheden reelt på første omgang af hovedløbet i F2 på Sochi Autodrom.
Helt uforvarende og ekstremt uheldigt blev den danske Renault-akademikører offer for et harmonika-sammenstød. Lundgaard startede sekser og forsøgte intet vildt - kun at komme levende gennem første omgang - da Jüri Vips ville det anderledes.
Esteren fra Red Bulls talentprogram bragede ind i Pedro Piquet, som derefter vædrede ART Grand Prixs danske håb.
Dommerne uddelte ingen straffe for startkaosset, der sendte fire kørere ude af løbet.
Det er andet år i træk, at Vips kører Lundgaard af på første omgang i Sochi.
Noget lignende skete i F3 i fjor.
Exiten er en kæmpe bet for den 19-årige dansker, som dermed er uden realistisk chance for at score store point i søndagens sprintløb, hvor han skal starte i sidste startrække.
Samtidigt trækker de nærmeste konkurrenter fra.
Komplekst Haas-valg: - Nej, det er IKKE oplagt
Trist Schumacher-melding: Bliver ikke som før
Mick Schumacher banker i den grad på til Formel 1 med årets mest overbevisende sejr og den anden i et F2-hovedløb.
Tyskeren forviste den nærmeste rival i mesterskabet og hos Ferraris akademi, Callum Ilott, til tredjepladsen, mens Red Bulls og i særdeleshed Hondas store håb Yuki Tsunoda sluttede toer.
Japaneren startede på pole-position, kunne ikke holde fast, men sikrer sig stadig vigtige point i jagten på den samlede fjerdeplads i mesterskabet, der udløser en F1-superlicens og potentielt en plads hos Alpha Tauri.
Debriefing fra Mugello: Kevin er kun nødplanen