Kæmpe drama i Bahrain: Formel 1-stjerne kører mekaniker ned

ADVARSEL: Der er tale om meget voldsomme billeder, da den finske racerkører Kimi Raikkonen kørte en af sine egne mekanikere ned efter et pitstop

Ferrari-køreren Kimi Raikkonen var uheldig at køre en af sine mekanikere ned i søndagens Formel 1-løb i Bahrain. Vi skal advare om, at videoen oven for ikke er for sarte sjæle.

Efter et pitstop fik finnen grønt lys til at køre videre, men hvad han ikke kunne se var, at en af hans mekanikere endnu ikke var færdig med at montere det venstre baghjul.

Raikkonen satte sin racer i gang, og den stakkels mekaniker faldt med det samme om på jorden, da baghjulet ramte ham og vred hans ben i flere forskellige retninger.

Mekanikeren blev efterfølgende hastet til sygehuset, oplyser Ferrari på sin Twitter-profil.

Tilsyneladende har han beskadiget sit skinneben og lægben, fortæller teamet i et efterfølgende tweet.

Kimi Raikkonen måtte selv forlade løbet umiddelbart efter, mens røg omsluttede hans Formel 1-racer. Han til gengæld glæde sig over, at hans kollega Sebastian Vettel vandt løbet.

Den tyske racerkører havde blandede følelser, fortalte han efter løbet, hvor han sendte en hilsen til den uheldige mekaniker.


 

Se også: På vej mod VM-form? Nicolai Jørgensen scorer med hælen i sejr

Se også: Forbandelsen fortsætter: Ronaldo-mål var ikke nok i lokalbrag
 

Se også: Højbjerg med i målfest og udvisnings-drama mod Arsenal

79 kommentarer
Vis kommentarer