Kæmpe nedtur fortsætter: McLaren-Honda får massiv straf

McLaren-Honda kommer næppe til at score teamets første point i sæsonen i Aserbajdsjan, da det kriseramte mandskab her bliver ramt af en hård straf

Fernando Alonso rammes ligesom holdkammeraten Stoffel Vandoorne af en massivstraf til weekendens grandprix i Baku. (Foto: Jan Sommer)
Fernando Alonso rammes ligesom holdkammeraten Stoffel Vandoorne af en massivstraf til weekendens grandprix i Baku. (Foto: Jan Sommer)

Kan det blive værre for McLaren-Honda?

Det spørgsmål kan efterhånden stilles forud for hvert eneste Formel 1-grandprix, og inden weekendens løb i Aserbajdsjan er svaret lige så trist, som det er forudsigeligt ...

Ja, det kan det godt.

På Baku-banen bliver det hårdtprøvede team således ramt af en massiv straf, som kommer til at gå ud over både Stoffel Vandoorne og Fernando Alonso. Det skriver Autosport.

Begge køreres biler vil til dette løb blive udstyret med nye motorer, eftersom Honda har været tvunget til at udskifte denne enhed for sjette gang i sæsonen.

Det er et skift for meget i forholdt til reglementet, og så falder hammeren i form af en kæmpe grid-straf. Både Vandoorne og Alonso vil sættes 15 positioner tilbage i forhold til den placering, de oprindelig kvalificerer sig i til løbet.

Hvert skift af motorenheden udover de fem tilladte giver som udgangspunkt ’kun’ en straf på 10 placeringer,

Men da der i McLaren-Hondas tilfælde denne gang også udskiftes yderligere komponenter på bilen i samme ombæring, tilfalder endnu en straf på fem placeringer. Derfor ender totalen på 15.

Med McLaren-Hondas præstationer i indeværende sæsons tidtagninger in mente, vil det sandsynligvis medføre, at teamets kører-duo starter aller bagerst i Baku.

Med sikkerhed gør det sig i hvert fald gældende for Stoffel Vandoorne, der også står til at afsone en ekstra straf af samme størrelse grundet udskiftning af sin racers power unit.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Stoffel Vandoorne kommer sandsynligvis til at se bagenden af samtlige af feltets Formel 1-racere, når han indleder løbet i Baku. (Foto: Jan Sommer)
Stoffel Vandoorne kommer sandsynligvis til at se bagenden af samtlige af feltets Formel 1-racere, når han indleder løbet i Baku. (Foto: Jan Sommer)
 

Den enorme straf kommer ikke som noget chok for mandskabet, der endnu har sit første point i 2017 til gode. Allerede forud for det forrige grandprix i Canada var McLaren-Honda klar over, at man ikke ville kunne fortsætte med den nuværende motorenhed.

Man ønskede dog at udsætte udskiftningen - og den tilhørende straf - da forventningen var, at chancerne for succes var mindre gode i Baku sammenlignet med Montreal, da Aserbajdsjan-banen menes at passe McLaren-racerne dårligere.

- Vi starter weekenden med at være ramt af flere straffe, hvilket ikke er ideelt. Men det er den situation, vi befinder os i, siger Stoffel Vandoorne.

- Vi vil forsøge at gøre vores bedste og muligvis fokusere en smule på løbsdistancen, og forhåbentlig kan vi spille en rolle under løbet, lyder det videre.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Her ses Kevin Magnussen og Stoffel Vandoorne, mens de konkurrerede i Formel 3,5-serien. (Foto: Jan Sommer)
Her ses Kevin Magnussen og Stoffel Vandoorne, mens de konkurrerede i Formel 3,5-serien. (Foto: Jan Sommer)

Belgieren fuldførte det canadiske grandprix uden for pointene, og sådan har det været i alle sæsonens løb hidtil. Tilmed har det ellers så lovende talent måttet se sig slået af Fernando Alonso i samtlige kvalifikationer til løbene.

Den unge kører, der scorede point i sin vikar-debut i Formel 1 i forrige sæson, har ligesom Kevin Magnussen været en del af McLarens talentprogram,

Danskeren kender derfor belgieren særdeles godt fra deres fælles fortid på teamet, og han er overrasket over, at hans tidligere konkurrent fra Formel 3,5-serien i øjeblikket har vanskeligheder med at levere. Det kan du læse mere om her.

Lad tv-billederne tale - så stor er forskellen på en Ferrari- og en McLaren-racer:

Se også: Grosjean flirter med Ferrari: Sædet er et opkald væk

 

Se også: Mercedes-boss erkender udfordring: En ustabil situation

Se også: Formel 1-chef sendt på porten med kryptisk melding

16 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere