Kæmpe redning: Magnussen viser ufattelige reflekser

Anden træning kunne have gået helt galt for Kevin Magnussen, da det bagerste hjulophæng knækkede

MONZA (Ekstra Bladet): Fredag eftermiddags træning på Autodromo Nazionale Monza gav en prøve på, hvorfor Formel 1-kørere skal være gjort af noget helt særligt stof.

Kevin Magnussen viste lynhurtige reflekser, da det bagerste hjulophæng knækkede på danskerens Haas-racer.

Men med en kæmpe redning lykkedes det ham at holde den ude af barrierne på Lesmo-kurven.

- Brækket hjulophæng, meddelte danskeren over radioen, som han stille parkerede raceren, så marshalls kunne løfte den ud af banen.

Haas virkede ikke så konkurrencedygtige på Monza som sidste uge på Spa. Foto: Jan Sommer
Haas virkede ikke så konkurrencedygtige på Monza som sidste uge på Spa. Foto: Jan Sommer
 

Bekymringen før weekenden er, hvor stor skade det knækkede hjulophæng har forårsaget. Når gulvet rammer kerbs og asfalten, gør det sjældent godt for gearkassen.

I det mindste skete uheldet ikke - som i Østrig i juli - under selve tidtagningen.

Haas virkede ikke synderligt hurtige på en enkelt omgang i de 80 minutter, Kevin Magnussen deltog.

Danskeren kørte 17. hurtigste tid, mens teamkammeraten var knap en tiendedel af et sekund bedre på 16. pladsen.

Duoen vil dog få placeringer foræret på startgridden til søndagens grandprix. For det vælter ned med straffe for skiftede motordele over konkurrenterne.

Fernando Alonso fører med 35 pladsers straf efterfulgt af Daniel Ricciardo (20 pladser), Max Verstappen (15 pladser) og Carlos Sainz (10 pladser).

Mercedes var marginalt hurtigere end Ferrari i anden træning, hvor også McLaren imponerende - ikke mindst fordi Monza er en powerbane og Honda-motoren svagest.

I formiddags skulle Antonio Giovinazzi have siddet i bilen; Kevin Magnussen fik dog begge træninger, fordi tordenvejr truede, og teamet ville være sikre på optimal forberedelse.

Se også: Krigeriske teamrivaler mødtes: Verdensmesteren tog pis på dem

Se også: Kovending hos Haas: Derfor er Kevin alligevel bag rattet

Se også: Renault brager forbi Kevin og Haas

Gang i den før Spaniens Grand Prix i Kevin Magnussens fansektion. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Den eneste guide, du har brug for: Sådan ser du Kevin i 2018

52 kommentarer
Vis kommentarer