Mens det kniber gevaldigt for Fernando Alonso at score VM-point og podier i sin mandagsudgave af en Formel 1-racer har spanierens skifte til McLaren-Honda alligevel kastet en førsteplads af sig.
I lønnings-statistikken ...
Superstjernen fra Oviedo topper Business Book GP's årlige liste over kørernes lønninger i Formel 1. Den franske udgivelse regnes som det mest seriøse bud på emnet.
35 millioner euro - eller godt 260 millioner kroner - får spanieren angiveligt for at trille rundt nede bagerst i feltet i forsøg på at genrejse McLaren-Hondas ære. Hans treårige kontrakt indebar en årlig lønforhøjelse på omkring 100 millioner kroner.
Han er nøglen til kører-rokade i Formel 1
Også Sebastian Vettel får mere i lønningsposen, efter han til denne sæson skiftede Red Bull ud med Ferrari. Tyskeren fik ifølge Business Book GP et lønhop på 45 millioner kroner årligt for at køre for italienerne. Den firedobbelte verdensmester får nu 210 millioner kroner om året.
Topplaceringerne er dog kun til låns, efter Lewis Hamilton i forsommeren forlængede sin aftale med Mercedes.
Den forsvarende verdensmester og øjeblikkelige VM-etters nye kontrakt gældende for fra 2016 skulle være omkring de 335 millioner kroner værd - om året!
Denne sæson må briten dog nøjes med 190 millioner kroner for sine anstrengelser.
En væsentlig usikkerhedsfaktor i Business Book GP's tal er dog, at topkørernes kontrakter indeholder store bonusordninger. Podier, grandprix-sejre og ikke mindst en VM-titel kan rykke om på placeringerne.
Hos de mindre teams er lønningerne også i en anden klasse - og mange af kørerne betaler reelt gennem deres sponsorer for sædet.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.