Kanonstart til dansk F1-lærling

Christian Lundgaard starter sæsonpremieren i F3 fra første startrække

F1-feltet har ramt Barcelona. Jason Watt og Jonas Hüttel gennemgår banen. Producer: Martin Lorentsen

BARCELONA (Ekstra Bladet): Indtil de døende sekunder i den allerførste kvalifikation til den nye F3-serie lignede det pole-position til Christian Lundgaard.

Renaults danske F1-lærling blev dog akkurat vippet af pinden af en kører og et team, som han kommer til at kæmpe med om mesterskabet.

Robert Shwartzman, russisk Ferrari-junior fra Prema Powerteam, starter lørdagens race på pole-position skråt foran Lundgaards ART Grand Prix-racer.

Selv om den 17-årige østjyde var ærgerlig bagefter, er det ikke desto mindre et kanongodt udgangspunkt for premieren.

En tiendedel af et sekund var der op til pole-position. Foto: Jan Sommer
En tiendedel af et sekund var der op til pole-position. Foto: Jan Sommer
 

Bagved holder de to øvrige Prema-kørere, og først som nummer syv og otte finder man Lundsgaards teamkammerater.

Nummer otte, Max Fewtrell, er desuden danskerens nærmeste konkurrent i Renaults talentprogram.

Med hele 30 biler til start kræver det både snilde og den rette strategi at få sat en tid uden at komme for meget i trafik. Christian Lundgaard fortalte på forhånd til Ekstra Bladet, at det ikke lykkedes at komme igennem den langsomme sidste sektor på Circuit de Barcelona-Catalunya på noget tidspunkt under vintertestens kvalsimulationer, uden at nogen kom i vejen.

Christian Lundgaard i aktion i Barcelona i den nye F3-racer. Foto: Jan Sommer
Christian Lundgaard i aktion i Barcelona i den nye F3-racer. Foto: Jan Sommer
 

Trafik spolerede da også hans første forsøg, da det blev alvor, men han stemplede ind, da det gjaldt.

Premieren køres lørdag formiddag klokken 10.15 og kan følges live på ekstrabladet.dk

Det nye F3

Til 2019-sæsonen er GP3 og europæisk Formel 3 slået sammen til F3, der afvikles som support til otte F1-grandprixer.

Lørdag formiddag køres hovedløbet (flest point i spil) og søndag formiddag et sprintløb (færre point), hvor de otte første fra hovedløbet starter i omvendt rækkefølge.

Bilen er ny og designet af Dallara. Motoren er på 3,4 liter, yder 380 hk med en topfart på 300 km/t.

Ti teams stiller med 30 biler.

Løbene transmitteres på TV3 Sport.

Se også: I Kevins fodspor: De løber med støtte-millionerne

Se også: De hjælper Lundgaard: Millioninvestering i dansk F1-drøm

Foto: Jan Sommer Formel 1 - 10. maj. 2019 - kl. 12:49 Haas tilbage på sporet: Årets bedste start

10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere