Katastrofe for Haas: Handicappet før start

Som forventet fik Haas det svært i Monaco. For at gøre ondt værre måtte de fjerne skrøbelige dele på raceren, fordi der var risiko for, at de faldt af

MONACO (Ekstra Bladet): Fra suverænt fjerdehurtigste team til bundprop 14 dage senere. Kontrasten er slående og minder om lidt om sidste år, hvor Haas F1 Team mildest talt var svingende i sine præstationer.

Sådan har det ikke været tilfældet i år, hvor Kevin Magnussen og Romain Grosjean har haft bilen til at lege med i den sjove ende af midterfeltet.

Men ikke i Monaco.

Kevin Magnussen kørte langsomste tid, og selv om hans franske kollega var lidt bedre, starter duoen søndagens grandprix 18’er og 19’er, når Grosjeans straf fra seneste løb er indregnet. Kun ulykkesfuglen Max Verstappen holder bagved, for han deltog slet ikke i tidtagningen.

Kørerne var på forhånd bekymrede for, hvordan VF18’eren ville klare sig på årets klart langsomste bane. Følelsen blev forstærket efter træningerne. 

Ikke mindst da teamet var nødsaget til at handicappe sig selv yderligere, fordi nogle aerodynamiske dele på siderne ikke kunne klare turen over kerbs i den berømte svømmepølssektion.

Kevin Magnussen og Haas kommer næppe fra Monaco med point. Foto: Jan Sommer
Kevin Magnussen og Haas kommer næppe fra Monaco med point. Foto: Jan Sommer
 

De blev slet og ret skåret af, hvilket koster vejgreb og giver en mere ustabil racer. På den bane, hvor man har allermest brug for maksimalt greb. Det er de samme dele, som har skabt problemer siden vintertest.

- Det betød, at vi havde mindre downforce end i sæsonens første løb, mens alle andre putter mere på. Vi var bare overraskede over, at der var SÅ stor forskel, forklarede danskeren lørdag aften i Monaco.

- En temmelig katastrofal dag for os. Men tidsmæssigt er vi faktisk ikke så langt fra. Det er bare hårdt, at feltet ligger så tæt. Så hvis man mangler lidt, er man hurtigt bagerst, siger han.

Hverken kørerne eller teamledelsen var dog videre nedtrykte.

For der er en større opgradering på vej til næste løb i Canada, som blandt andet udskifter de sårbare dele på siderne. For Haas-kørerne bliver ligesom at få en helt ny bil. Teamet har begrænsede ressourcer, og racerne fremstår lige nu ikke just spritnye.

- Selvfølgelig er det meget skuffende at komme lige fra Barcelona til det her. Barcelona er meget jævn uden mange bump, og bilen klarede sig fornemt der. Den passede også godt til os med sine mellem- og højhastighedssving, siger danskeren, som for to uger siden blev sekser.

Banen i Monaco er årets langsomste, og Loews-svinget foran Fairmont-hotellet årets langsomste sving. Ingen af tingene passer Haas-raceren. Foto: Jan Sommer
Banen i Monaco er årets langsomste, og Loews-svinget foran Fairmont-hotellet årets langsomste sving. Ingen af tingene passer Haas-raceren. Foto: Jan Sommer

Se også: Nedtur i Monaco: Kevin nummer sjok

Formel 1 - 25. maj. 2018 - kl. 13:21 Laver Ferrari tricks? Spøjst motorskift hos Haas

Se også: Hamilton og Vettel åbne for at skabe drømmeduo

Teamchef Günther Steiner var også klar over, at det blev svært, men sætter lid til, at dette løb er forskelligt fra alle andre. Til de kommende bør situationen ændre sig igen.

- Kigger du på de langsomme sektioner på alle banerne, har vi aldrig været gode. Her er 80 procent langsomt. Samtidig er springene mellem holdene små. Tre tiendedele bedre, og du er i en hel anden liga, siger Steiner til Ekstra Bladet.

- Men jeg vil hellere IKKE være konkurrencedygtig på en bane som denne end på højhastigheds- og mediumbanerne, for her kommer vi kun én gang om året, siger han.

Hvis Haas kommer fra Monaco med point, vil det være rent held, konstaterer teamchefen. Da det er notorisk svært at overhale, kan man kun gamble med strategien og håbe på kaos foran.

- Jeg kan kun vente på, at der måske sker noget og prøve at udnytte safetycars. Dem er der høj risiko for her. Vi giver aldrig op, fastslår Kevin Magnussen.

Ole Schack tjekker forholdene i Max Verstappens Formel 1-racer. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Verstappens danske stjernemekaniker: Fra fejedreng til Formel 1

Rivaler og dommerne var efter Romain Grosjean oven på crashet i Barcelona. Foto: All Over Press Sport og Spil Grosjeans onde spiral: Han har Kevin på hjernen

Jan Magnussen fik en såkaldt fireårig kontrakt med Stewart Racing, men fik sparket efter halvanden sæson. Her ses han sammen med Jackie Stewart, teamejerens søn Paul samt Rubens Barrichello før 1998-sæsonen. Foto: AP Sport og Spil Da F1-teams kæmpede om Magnussen

 

64 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere