Den danske racerkører Kevin Magnussen (Haas) udgik efter første omgang af det britiske Formel 1-grandprix på den ikoniske Silverstone-bane.
- Jeg er okay, meddeler danskeren over radioen efter kollisionen med Alexander Albon fra Red Bull.
Danskeren ramte en kerb kort inden konfrontationen, hvilket åbnede et lille hul. Det gik Albon efter, men det lukkede sig for hurtigt.
- Jeg ved ikke, hvor jeg skulle køre hen, siger Albon over radioen.
Alexander Albon fik fem sekunders straf for påkørslen, efter dommerne lagde vægt på, at overhalinger i sving 18 er meget usædvanlige og svære at udføre. De vurderede, at Albon forsøgte at trække sig i sidste sekund.
Red Bull-køreren får desuden to klip i kørekortet. Har man for mange i løbet af et år, får man karantæne i et løb.
Magnussen havde ellers gang i en flot start, som kortvarigt sendte ham op på 11. pladsen og altså i nærheden af pointene, som ellers ikke burde være inden for Haas' rækkevidde med den bil, de har på banen.
Vædret efter superstart: - Bare knust