Kedeligt for Kevin: Fantastisk for rivalen

Kevin Magnussen synes, at Formel 1-seriens næste bane er lidt kedelig, mens Jolyon Palmer har meget gode oplevelser med banen i Bahrain

Kevin Magnussen og Jolyon Palmer kæmper en indbyrdes kamp for at beholde sædet hos Renault, men næste bane i Bahrain er en bane, hvor Palmer har haft stor succes, og som Kevin anser for kedelig (Foto: Jan Sommer)

Når Kevin Magnussen og resten af Formel 1-cirkusset næste weekend kommer til Bahrain, så har danskeren efter to nederlag i Australien mere end nogensinde brug for at udklassere sin team-kollega Jolyon Palmer.

Men det bliver svært for den 23-årige dansker at besejre den 20 måneder ældre englænder i den interne Renault-duel.

- Jeg har kørt der i GP2, og det er en bane, hvor jeg har været succesfuld tidligere, siger Palmer til pitpass.com.

- Jeg vandt det sidste løb, jeg kørte dér, og jeg har også været på podiet. Sidste år kørte jeg også træningen her, og banen er ok, siger Palmer.

Til gengæld er banen ikke ligefrem Kevin Magnussens yndlingsbane.

- Det er ikke den mest spændende bane for at være ærlig, siger Magnussen.

- Varmen er en kæmpe udfordring, og det er hårdt for baghjulene. Der er fire meget lange langsider, så det er en rigtig power-bane, siger Magnussen.

Se også: Trods to nederlag: Kevin er bedre end Palmer

Kevin Magnussen og Jolyon Palmer dyster næste weekend i Bahrain, hvor de ikke har helt samme erfaringer med banen (Foto: Jan Sommer)
Kevin Magnussen og Jolyon Palmer dyster næste weekend i Bahrain, hvor de ikke har helt samme erfaringer med banen (Foto: Jan Sommer)

Se også: Mercedes-boss glad for Kevins comeback

Kevin er mere end tilfreds med det, bilen har præsteret hidtil. (Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 23. mar. 2016 - kl. 06:28 Overrasket Kevin: Vi har en rigtig god bil

Palmer kender en hel del til banens detaljer.

- Den er meget sandet i starten af weekenden, og derefter kommer der mere og mere gummi på banen, så forholdene ændrer sig, siger Palmer.

Også vejret spiller ind, og Palmer bekræfter varmen og solen som et tema.

- Men det kan også blive meget blæsende, så der kommer mere sand på banen. Og så er det et aftenløb, men i første og tredje træning er det meget varmere, så der kan vi lave aero-tests, siger Palmer.

Palmer fortæller, at han nu er meget mere afslappet til løb nummer to, end han var til premieren i Australien.

- Og jeg ser frem til en bane, som jeg kender, og som jeg har vundet på før, siger Palmer.

Jolyon Palmer kørte ind som 14'er i Bahrain-træningen sidste år, og tilbage i 2014 havde han pole position og sluttede på podiet på banen i GP2-klassen.

Kevin Magnussen startede som nummer otte i 2014-udgaven af Formel 1 i Bahrain, men kolliderede hurtigt med Kimi Raikkonen og måtte udgå efter 42 af løbets 57 omgange.

- Men jeg vil nyde at komme ud på banen, og hvis du spørger mig, om jeg kunne køre i morgen, så ville jeg være der uden tvivl, siger Magnussen.

Efter Bahrain er der 14 dage til løbet i Kina, hvorefter VM-serien rykker til Europa og med to ugers mellemrum kører i Rusland, Spanien og Monaco i maj.

Hør mere om de nye Formel 1-regler her

Kevin Magnussen og Jolyon Palmer kæmper en indbyrdes kamp for at beholde sædet hos Renault, men næste bane i Bahrain er en bane, hvor Palmer har haft stor succes, og som Kevin anser for kedelig (Foto: Jan Sommer)
Kevin Magnussen og Jolyon Palmer kæmper en indbyrdes kamp for at beholde sædet hos Renault, men næste bane i Bahrain er en bane, hvor Palmer har haft stor succes, og som Kevin anser for kedelig (Foto: Jan Sommer)
 
Se også: Tæt på Kevins comeback: Bananer, surfbræt og lækre detaljer

Sådan startede Kevin i Australien:

VM-stillingen i Formel 1 efter årets første grandprix

1. Nico Rosberg (Mercedes) 25 point

2. Lewis Hamilton (Mercedes) 18 point

3. Sebastian Vettel (Ferrari) 15 point

4. Daniel Ricciardo (Red Bull) 12 point

5. Felipe Massa (Williams) 10 point

6. Romain Grosjean (Haas) 8 point

7. Nico Hülkenberg (Force India) 6 point

8. Valtteri Bottas (Williams) 4 point

9. Carlos Sainz jr. (Toro Rosso) 2 point

10. Max Verstappen (Toro Rosso) 1 point

11. Jolyon Palmer (Renault ) 0 point

12. Kevin Magnussen (Renault) 0 point

(...)

I alt står 12 kørere noteret uden point efter sæsonens første løb.

45 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere