Kevin afslører 2015-plan: USA er droppet

IndyCar bliver ikke til noget i denne sæson, så Kevin Magnussen fokuserer alle kræfter på jobbet som Formel 1-reserve

Sandsynligvis bliver grandprixet i Australiens det eneste rigtige ræs, Kevin Magnussen kommer til at køre i år. Se her, hvordan han nåede hertil. (Foto: Jan Sommer)

MELBOURNE (Ekstra Bladet): Fokus i år er på tilbagevenden til Formel 1. Det er det eneste, man kan sige med 100 procents sikkerhed om Kevin Magnussens planer for den kommende sæson.

Resten må nøjes med at være tæt på 100 … McLaren-Hondas danske tredjekører holder døren på klem, hvis eksempelvis han bliver tilbudt en mulighed for at køre Le Mans. Realistisk kommer han dog i denne sæson kun til at køre rigtig ræs i Formel 1.

I første omgang kun i Australien, men i sagens natur kan det blive til flere løb for reservekøreren, hvis lægerne beordrer Fernando Alonso til yderligere ro. Degraderingen til tredjekører kom for sent til at finde en plads i en attraktiv løbsserie.

Indtil for ganske nylig var det ellers også på tale at køre IndyCar i USA, men de tanker er nu endelig droppet, fortæller Kevin Magnussen, da Ekstra Bladet møder danskeren i Melbourne.

- Jeg var i USA og snakke med IndyCar-teams og prøvede at komme til at køre IndyCar, men det er droppet nu. Formel 1 kommer i første række.

- Hele ideen med IndyCar var at bruge serien til at komme tilbage til Formel 1. Gøre det på den rigtige måde, få noget mere løbserfaring og holde sig skarp, siger danskeren, som hele tiden har afvejet, hvad der ville være den klogeste beslutning.

Et år med at kigge Fernando Alonso og Jenson Button over skulderen. Eller et år med en relevant løbsserie for Formel 1 til at holde formen og navnet ved lige.

- Jeg tror, at hvis man kunne komme til IndyCar som rookie, hvad jeg ville være, gjorde det godt og måske vandt, så så det godt ud. Det ville være sindssygt svært, men man skal stile højt i den her verden, siger Magnussen.

Han talte med Michael Andretti om en plads på den tidligere McLaren-kørers Honda-drevne team, men her gik den sidste plads til schweizeren Simona de Silvestro.

Se også: Kevin Magnussen og stjernerne jokede med 17-årig debutant

Andre teams var også inde i overvejelserne.

- Så det kommer ikke til at ske i år. Vi ville have gjort det for at køre et mesterskab og prøve at få et resultat og noget erfaring med videre. Vi er så langt henne på sæsonen, at det ikke længere er muligt at køre et helt mesterskab. Hverken i Japan eller andre steder. Le Mans kan jeg stadig godt nå, men jeg har ikke snakket med nogle teams, siger Kevin Magnussen.

Super Formula er lukket land
Den japanske Super Formula-serie, hvor bilerne i type minder om IndyCar og Formel 1, er som Ekstra Bladet tidligere har skrevet, lukket land. Halvdelen af feltet kører ellers med Honda-motor.

- Jeg spurgte Ron (Dennis, McLarens-chef, red.), om det var en mulighed, og noget Honda ville støtte. Men så er tingene bare gået i en anden retning, og nu skulle jeg pludselig køre her, siger Kevin Magnussen, som natten til fredag dansk tid sætter i McLaren-Hondaen til første træning.

I stedet rejser Kevin Magnussen rundt med McLaren-Honda hele sæsonen og er således på plads i Malaysia, uanset om Fernando Alonso bliver raskmeldt eller ej.

Formel 1 - 12. mar. 2015 - kl. 10:25 Elektrisk stød: Kevin forstår Alonso-rygterne

Sådan kom Kevin tilbage i Formel 1

Sådan gik det Kevin i sidste sæson

20 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere