Kevin afslører: Derfor gik det galt i Barcelona

Kevin Magnussen fortæller nu, hvorfor racet i Barcelona ikke gik som forventet. Tidligt i løbet blev styretandstangen beskadiget

Nu forklarer Kevin Magnussen, hvorfor det gik galt for ham i Barcelona. Det var ikke dækkene, der var problemet, som først antaget. (Jan Sommer)
Nu forklarer Kevin Magnussen, hvorfor det gik galt for ham i Barcelona. Det var ikke dækkene, der var problemet, som først antaget. (Jan Sommer)

Kevin Magnussen havde langt fra et af sine bedste løb på banen i Barcelona forrige weekend. Her blev det kun til en 14. plads.

Stort set fra begyndelse kunne Kevin ikke få hverken sine medium- eller hard-dæk til at fungere i løbet, og han kunne ikke forstå, hvorfor han blev tvunget til at tage et ekstra pitstop set i forhold til teamkammerat Jolyon Palmer.

Men nu har Magnussen og Renault-teamet fundet problemet. Og det var ikke dækkene. 

- Ud fra dataene kunne vi ikke se, at der var noget galt med bilen, og så begyndte jeg at spørge mig selv, om dækkene ikke fungerede eller, om der var et andet problem, siger Magnussen til Renault og uddyber, hvad problemet helt præcist var:

- Efter løbet opdagede teamet, at styretandstangen var blevet beskadiget efter kontakt med en kerb, og det gjorde styringen uforudsigelige, og det forklarede så, hvorfor jeg ikke leverede den præstation, jeg havde forventet, siger Kevin Magnussen.

Det bliver bestemt ikke negativt for Kevin Magnussen, at Formel 1-reglerne ændres for 2017. Tværtimod, mener Ronnie Bremer. (Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 21. maj. 2016 - kl. 09:26 'Nye regler gavner Kevin'

Missede god mulighed

Allerede på første omgang blev styretøjet ramt, og det plagede altså danskeren af løbet.

Han var ærgerlig og skuffet over, at han prøvede alt uden, at det blev meget bedre for ham i løbet.

- Der var en god mulighed for at rykke frem i feltet efter Mercedes-kørernes crash på første omgang, men alligevel var jeg ikke i stand til at gøre det.

Magnussens chef, Fred Vasseur,  hæftede sig ved, at Magnussen var uden skyld i, at det ikke blev til en bedre placering for ham i Barcelona.

- Uheldigvis ødelagde Kevins uheld på første omgang løbet for ham. Resultaterne afspejlede måske ikke helt de præstationer vi leverede i Spanien. Der er potentiale, og vi ser frem til at vise det i Monaco, siger Vasseur til Renault.

Ud over problemer med styretøjet, kom Magnussen også i problemer med sin teamkammerat Jolyon Palmer. Det skete, da danskeren på sidste omgang kolliderede noget unødvendigt med Palmer i forsøget på at presse sig op på en 13. plads. For den forseelse fik Kevin to strafpoint - eller 'hak i kortet'.

Formel 1-kørerne får mere magt fra næste sæson af. (Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 20. maj. 2016 - kl. 21:04 Nye Formel 1-regler på plads: Mere magt til køreren

Kollisionssagen er lukket

Men den sag er i følge Vasseur fuldstændig glemt i Renault-teamet.

- Hvad gør du, når dine to kørere får ramt hinanden på banen?, spørger Vasseur retorisk og svarer selv:

- Efter det her uheld behøvede jeg ikke at sige noget som helst, hverken til den ene eller den anden! Kevin og Jolyon talte meget åbent og ærligt om det med hinanden, og det var rart at se dem tage den direkte mellem dem. I min verden er det den bedste måde at håndtere den slags situationer på. Vi mistede ikke noget på det som hold. Der er ikke mere at tale om.

Næste løb køres i Monaco i perioden 26.-29. maj.

Se Kevin Magnussen brage ind i teamkammerat Jolyon Palmer:

49 kommentarer
Vis kommentarer