Kevin afslører drama i kulissen: McLaren-flertal ville beholde mig

Kevin Magnussen vandt afstemning om at blive på McLarens Formel 1-hold, men blev alligevel vraget.

Magnussen kunne have blevet hos McLaren. Foto: Ritzau Scanpix
Magnussen kunne have blevet hos McLaren. Foto: Ritzau Scanpix

Den danske racerkører Kevin Magnussen fik sig noget af et chok, da han i 2014 blev vraget af sit daværende Formel 1-hold, McLaren.

Magnussen var nemlig sikker på, at han ville vinde den afstemning, som ledelsen på holdet skulle have for at afgøre, om det skulle være danskeren eller britiske Jenson Button, der skulle køre sammen med Fernando Alonso den kommende sæson.

Det siger Magnussen til Formel 1-podcasten Beyond the Grid.

- Jeg kendte jo folkene i ledelsen, så jeg vidste, hvem der ville stemme på mig. Jeg troede, at alle ville stemme på mig, for det var det, jeg havde fået at vide, siger han.

Ifølge Magnussen stemte syv af de ni ledelsespersoner på ham, men de to, der stemte på Button, var to af de tre holdejere. Derfor blev det den dengang 34-årige Button, der blev, og Magnussen, der måtte på jagt efter et nyt hold.

- Jeg fik det at vide et par dage før kørerpræsentationen. Indtil da følte jeg mig helt sikker.

- Det kom som et chok for mig, for både Éric Boullier (daværende teamchef for McLaren, red.) og resten af ledelsen havde fået mig til at føle mig helt sikker på min situation, siger Magnussen i podcasten.

Derfor havde han ikke en plan b og nåede ikke at finde et nyt hold inden den nye sæson.

- Jeg troede, at Jenson ville indstille sin karriere. Men jeg følte også, at holdet var begejstret for mig, og de støttede mig. Så jeg havde ingen tvivl om, at jeg ville fortsætte. Og Jenson havde endda en farvel-hjelm klar til sit sidste løb.

- Så han var sikker på, at han skulle væk, og jeg var sikker på, at jeg skulle blive, så vi havde ikke rigtig snakket med andre hold, siger Magnussen.

Han blev i 2015 som reservekører for McLaren, inden han året efter skiftede til Renault. I 2017 kom han til sit nuværende Formel 1-hold, Haas.

Egan Bernal (Team INEOS) er MIchael Rasmussens favorit til den gule trøje. Foto: ANNE-CHRISTINE POUJOULAT/Ritzau Scanpix Cykling - 6. jul. 2019 - kl. 10:31 Kyllingen vover pelsen: De rydder Tour-podiet

Se også: Kevin afslører: Jeg var tæt på Force India

39 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere