Kevin afslører sin motivation: Her vil jeg være bedst

Den danske Formel 1-stjerne vil være 'best of the rest', og derfor kører han sit eget mesterskab, fortæller han i nyt interview

Kevin Magnussen har ikke endnu forlænget sin kontrakt med Haas-teamet. Få et bud på, hvor danskerens fremtid ligger i næste sæson. Video: TV3 Sport

Kevin Magnussen går med ambitioner om at vinde et Formel 1-mesterskab i denne sæson.

Den danske Haas-kører ligger lige nu på en ottendeplads i den samlede VM-stilling, men selvom han helt sikkert går med drømmen om at vippe Hamilton af tronen, er det er ikke den titel, som Magnussen går efter i år.

Han har nemlig skabt sit eget løb, hvor det gælder om at blive den bedste af det såkaldte B-klassement, som er foruden favoritfeltet, der består af Mercedes, Ferrari og Red Bulls teams.

Bruger det som motivation
Danskeren ligger nummer otte i det samlede 2018-regnskab med 45 point kun syv point efter Renault-køreren Niko Hülkenberg. Og han har planer om at overhale tyskeren inden sæsonen er kørt færdig.

I et interview med motorsportsmediet Autosport fortæller den danske Formel 1-stjerne nemlig, at han vil være 'den bedste af resten' i feltet:

- Jeg har på en måde skabt det her store mesterskab i mit hoved. Jeg ved godt, at det ikke eksisterer, men det er noget, jeg bruger som motivation. Jeg har givet slip på holdene i top tre (Mercedes, Ferrari og Red Bull, red.), siger Magnussen og fortsætter:

- Dem bekymrer jeg mig ikke om, men vi står helt lige i kampen mod to eller tre af holdene i midten, og den kamp vil jeg rigtig gerne vinde.

Artiklen fortsætter under billedet..

Kevin Magnussen fik en godkendt syvendeplads ved Ungarns Grand Prix i det seneste Formel 1-løb. Den plads vil han også have i det samlede regnskab. Foto: AP/Laslo Balogh
Kevin Magnussen fik en godkendt syvendeplads ved Ungarns Grand Prix i det seneste Formel 1-løb. Den plads vil han også have i det samlede regnskab. Foto: AP/Laslo Balogh

Følte ikke stor sejrsvilje
Haas-danskeren har været 'best of the rest' og er sluttet bag de tre store hold ved to lejligheder i den indeværende sæson. Han kørte både en fornem sjetteplads hjem i de spanske og franske grandprix'.

Magnussen har været fast inventar i Formel 1-feltet siden 2014, hvor han kørte på podiet i Australien for McLaren i sin debut. Det flotte resultat har han dog ikke fulgt helt op på sidenhen, hvor de bedste resultater er femtepladser i Bahrain og Østrig.

Han indrømmer da også, at han ikke før nu har oplevet at have det, som han selv kalder den store vinder-følelse i løbet af sin karriere.

- Da jeg blev nummer tre, men fik en andenpladsen i Australien i mit første løb, havde jeg stadig ikke den slags vinderfølelser. Det var bare en tredjeplads. Nu har jeg mulighed for at fokusere på det her store mesterskab, som jeg har skabt i mit hoved. Når jeg slår de andre, får jeg de følelser. Jeg er ligeglad med de tre bedste hold, fordi de er i en liga for sig, forklarer Magnussen.

Haas og Magnussen har endnu ikke forlænget den 25-årige danskers kontrakt, men han vil gerne fortsætte, fortæller han til Autosport:

- Det er et stabilt hold, der giver dig en god bil, som stadig kan kæmpe om point og det samlede B-klassement. Jeg har muligvis den bedste bil af de resterende hold, så jeg kan ikke bede om mere, slutter Haas-stjernen.

Næste gang, at Magnussen skal i aktion, bliver ved Belgiens Grand Prix, som køres i slutningen af august.

Se også: Kevin sætter ord på den svære tid: - Det var ganske forfærdeligt


Se også: Så er det officielt: Superstjerne erstatter Alonso for McLaren

Se også: Nu drømmer de om ny Schumacher i Formel 1

Mens teamkollegaen Kevin Magnussen har præsteret godt gennem hele Formel 1-sæsonen, så har der været alt for mange fejltrin fra Romain Grosjean. Præstationerne er mest gået nedad for franskmanden. Foto: AP Sport og Spil Presset Grosjean: Jeg har meget tilfælles med Djokovic

69 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere