Kevin bedst i skrækkelig Haas-dag

Kevin Magnussen slog sin teamkammerat, men starter helt nede som nummer 15 i Frankrigs Grand Prix. McLaren strålede med begge sine kørere i tredje startrække

Det er tid til Formel 1 i Frankrig. Bliv klogere på Paul Ricard-banen.

På forhånd havde Haas forventninger om at kunne score point på Paul Ricard i Frankrig og rette op på en forfærdelig tur til Canada. Kevin Magnussen har sidste års sjetteplads at forsvare, mens Romain Grosjean drømte om at levere foran sit hjemmebanepublikum.

Sådan kommer det næppe til at gå.

Kvalifikationen blev årets ringeste - marginalt ringere end besøget i Aserbajdsjans hovedstad, Baku.

Derimod strålede McLaren med Lando Norris og Carlos Sainz Jr. foran både Ferraris Sebastian Vettel, hjemmebanefavoritten Daniel Ricciardo (Renault) og Red Bulls Pierre Gasly.

Vanen tro sikrede Mercedes sig en stensikker pole-position med Lewis Hamilton foran Valtteri Bottas; briten var henholdsvis 0,646 og 1,090 sekunder foran Charles Leclerc og Max Verstappen.

Kevin Magnussen vandt den interne duel hos Haas og starter søndagens løb som nummer 15, mens kollegaen allerede blev knockoutet i Q1 og holder to pladser længere tilbage.

Se også: Tager røven på Haas-boss: Falsk Günther hitter


Tidtagningen var symptomatisk for Grosjeans trængsler i denne sæson. Han har en tendens til at overkøre bilen, selv når den ikke fungerer optimalt og prøver at få den til at gøre ting, den ikke er i stand til. Hans chancer for at nå Q2 blev spoleret i sidste forsøg, da han kørte af banen i sving otte-ni, mens rivalerne forbedrede sig på den hurtigere og hurtigere bane.

Den endelige startposition kan rykke sig, da stewards har travlt lørdag eftermiddag. Først skal de se på en situation mellem Daniel Ricciardo og Kimi Räikkönen og siden en med finnen og Romain Grosjean.

Eneste lyspunkt for Haas er, at deres fart i løbstrim - som har været sæsonens HELT store problem - så hæderligt ud fredag.

- Vi er selvfølgelig ikke tilfredse med at kvalificere os som 15'er og 17'er. Vi ved, at bilen er hurtig og har masser af downforce. Denne gang var på en omgang, at vi havde svært ved at tænde dækkene. Forhåbentlig betyder det, at vi kan få et godt løb på trods af den dårlige kvalifikation, sagde Kevin Magnussen til 3+ efterfølgende.

Dog kommer det frie dækvalg næppe til at gøre den store forskel.

Formel 1 - 21. jun. 2019 - kl. 22:02 Ferrari-cirkus undrer Kevin: - For mange regler

Formel 1 - 22. jun. 2019 - kl. 11:29 Haas-rivaler under pres: Straffe på vej

Den blødeste dæktype fungerer slet ikke denne weekend, når bilen er fuldt tanket, så hele otte kørere lykkedes med at gå videre til Q3 på medium og starter derfor på dem.

Heriblandt begge McLaren-kørere og Renaults Daniel Ricciardo. Med start på brugte softdæk får Pierre Gasly (Red Bull) og Antonio Giovinazzi (Alfa Romeo) det svært først i løbet og skal hurtigt i pit.

Svært får begge Haas-kørere det også ... Der skal ske noget ekstraordinært, før point kommer inden for rækkevidde.

Sport og Spil Fem år efter Kevins drømmedebut: 12 er forsvundet - en er gået bort

Pierre Gaslys (t.h.) tid hos Red Bull risikerer at blive kort, hvis han ikke forbedrer sig henover sommeren. Helmut Marko (midten) brygger på en plan B. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Det ulmer på F1-kørermarkedet: To jokere lurer

Foto: Haas F1 Team Sport og Spil Debriefing fra Montreal: Kevin smadrede for 12 millioner

91 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere