Kevin bekræfter farten: Haas stiler højere

Sæsonen begyndte med målet om mindst en syvendeplads, men efter endnu en weekend som bedst efter topholdene går Haas benhårdt efter at slå Renault og McLaren i VM

BARCELONA (Ekstra Bladet): Slutter Haas under den sjetteplads i konstruktør-VM, som teamet indtager efter Spaniens Grand Prix, vil sæsonen være en dyb skuffelse.

Men der skal mere, før champagnepropperne begynder at springe for det sidste to års ottere.

Efter en overbevisende start på sæson, hvor Kevin Magnussen og Romain Grosjean enten har været fjerdehurtigst, eller som minimum har kunnet køre med om at være bedst af midterfeltet, er sæsonmålet opjusteret.

De stiler mod fjerdepladsen i konstruktør-VM efter de tre suveræne topteams - foran Renault og McLaren.

- Helt sikkert. Hvorfor skulle vi sigte efter mindre? Vi viste i dag, at vi kan være fjerdehurtigst; det stiler og arbejder vi imod, sagde teamchef Günther Steiner til Ekstra Bladet efter søndagens grandprix.

doc704yf0bwbgw15743dd0q.jpg 

- Jeg kiggede ikke på point efter sidste løb, for det var nærmest pinligt. Vi har nu 19, og de andre har 40 og 41. I Melbourne lå der 22 point foran vores fødder (før teamets kiksede to pitstop, red.), og så havde vi nemt ligget firer. Der er 15 løb tilbage og flere positive ting end negative, siger Steiner efter en endnu en weekend, hvor begge biler burde have fået point, men ikke fik det.

- En fjerdedel inde i sæsonen, og vi er 20 point bagefter. Med hvad vi viste i Spanien, har vi bare brug for en smule held og mere stabilitet, og så klarer vi det fint.

- McLaren og Renault forærer det ikke til os, men vi kæmper for det, og vi har en fair chance, så det er en rar situation at være i, konstaterede han.

Begge teams har langt flere penge og flere folk at udvikle deres bil med, hvilket ikke bekymrer Steiner før det tætpakkede sommerprogram.

- De havde det budget mellem 2017 og 2018, men de startede bag os, så hvorfor skulle jeg ikke tro på, at vi kunne følge med?

- Over vinteren producerede vi en mindst lige så godt bil som dem med et mindre budget, så hvorfor skulle jeg bekymre mig over deres budget? Jeg er sikker på, at vores folk kan holde os konkurrencedygtige. De medbragte deres opgraderinger, og de var stadig bag os. På trods af deres penge, siger han.

doc704yf05klds15e78cj6.jpg 

Haas introducerer sin første opgraderingspakke formentlig i juni i Canada eller Frankrig.

- Med fuldt overlæg. Vi besluttede at udvikle lidt mere og så lave en større ændring. Vi var ret konkurrencedygtige under test i Barcelona, så der var ingen grund til at haste og så mangle reservedele, når Monaco er næste løb, og risikoen for uheld der er stor.

Denne uge køres sæsonens første test. Romain Grosjean var i bilen tirsdag, mens Kevin Magnussen skal onsdag. Herefter flyver danskeren til Ferraris hovedkvarter i Italien til en session i simulatoren.

Kevin begejstrer udlandet: Han var i en klasse for sig!

Hård straf til Romain: 'Sparker en mand, der ligger ned'

F1-legendes barnebarn forhandlede med Haas

Danskeren forventer at kunne bevare momentum og score point hvert løb.

- Vi er i en rigtig god position lige nu og især på en bane som denne med en masse hurtige sving. Jeg tror ikke, vi kommer til at være dårlige på de langsomme, men jeg er superglad for, hvordan denne weekend gik, sagde han til Ekstra Bladet efter sjettepladsen.

Især baner som Red Bull Ring, Silverstone og Spa tyder på at være guf for VF18’eren.

Udfordringen bliver dog, at Haas kan blive nødt til at ændre sine udviklingsplaner - se mere her.

Kevin får topkarakter: Han havde savet Grosjean midt over

Grosjean helt privat: Familiefar, gourmand og dus med dansk milliardær

20 år siden: Da F1-teams kæmpede om Magnussen

Chefingeniørens forklaring: Stor forskel på Kevin og Romain

F1 stilling 2018

74 kommentarer
Vis kommentarer