Kevin berørt af bizart crash: - Uacceptabelt

Haas skuffede i Melbourne, hvor Lance Stroll var skyld i en pinlig ulykke - Charles Leclerc scorede pole-position

Følg Formel 1

Hvad er Lance Strolls berettigelse i Formel 1?

Dem, som ynder at stille det spørgsmål, fik yderligere krudt til deres kritik under kvalifikationen til Australiens Grand Prix.

Efter både han og teamkammerat Sebastian Vettel var crashet under tredje træning, lykkedes det med en kraftpræstation af Aston Martin-mekanikerne at få bilerne klar i allersidste øjeblik.

Men de kom hurtigt på overarbejde igen.

Sidst i Q1 valgte Lance Stroll at overhale landsmanden Nicholas Latifi for så pludselig at bakke af, bremse og trække bizart til højre uden at se sig for, da Williams-køreren nærmest endte ude i græsset i forsøget på at overhale, så de to milliardær-sønner bragede sammen.

- En meget mærkelig situation. Timingen var uheldig, sagde Lance Stroll.

På F1 TV var den tidligere Renault-kører Jolyon Palmer noget mere klar i spyttet:

- Uacceptabelt, tordnede han.

- Du skal være mere opmærksom.

Efterfølgende uddelte dommerne tre placeringers straf til Stroll, hvilket dog ikke gør den store forskel, idet han skulle starte sidst under alle omstændigheder.

Lance Stroll glemte at se sig for. Foto: Robert Cianflone/Getty Images
Lance Stroll glemte at se sig for. Foto: Robert Cianflone/Getty Images
 

Ulykken spolerede resten af kvalifikationen for alle de kørere, som kæmpede med at komme ud af Q1.

Et af ofrene var Kevin Magnussen, som dog på ingen måde var i gang med en stor weekend i Australien. Han og Haas skuffede med en 17. plads, som dog bliver til en startplacering som 16’er, fordi Alexander Albon har en gridstraf med fra Saudi Arabien. 

Med kun to minutter tilbage på uret efter canadiernes ulykke var resten af kørerne ikke i stand til at forbedre sig. Ganske enkelt var der ikke tid nok til at forberede dæk.

Men det så aldrig ud til, at Kevin Magnussen skulle nå Q3 for tredje løb i træk. Han indledte weekenden med kvalme, men VF-22’eren virkede pludselig også halvsløj.

Mens Alpine og McLaren tog store spring fremad, knækkede Haas aldrig koden til at få det maksimale ud af bilen på Albert Park.

Kevin Magnussen og Haas skuffede til tidtagningen i Australien. Foto: Paul Crock/Ritzau Scanpix
Kevin Magnussen og Haas skuffede til tidtagningen i Australien. Foto: Paul Crock/Ritzau Scanpix
 

Eneste lyspunkt er, at den under træning fungerede noget bedre i løbstrim, så der vil være muligheder til søndagens grandprix. Ikke mindst efter banen er modificeret en række steder, så der nemmere kan overhales.

Mick Schumacher slog for første gang i denne sæson sin nye teamkammerat, men tyskeren var heller ikke videre hurtig. Han starter 15’er.

Alfa Romeo var efter sin gode sæsonstart heller ikke gode i Melbourne med ingen biler i Q3.

Valtteri Bottas ødelægger dermed sin fornemme statistik. For første gang siden Abu Dhabi i 2016 - som Williams-kører vel at mærke - har finnen kvalificeret sig uden for top ti.

Charles Leclerc hilser på det rekordstore publikum: 123.247 på plads på Albert Park på en lørdag. Foto: William West/Ritzau Scanpix
Charles Leclerc hilser på det rekordstore publikum: 123.247 på plads på Albert Park på en lørdag. Foto: William West/Ritzau Scanpix
 

Crashfesten stoppede ikke med de to canadiere. Fernando Alonso og Alpine har set virkelig gode ud under træning, men ud af det blå stod motoren af, og spanieren indledte sin Q3 med en tur i væggen!

Charles Leclerc satte det hele sammen, da det gjaldt og scorede årets anden pole-position. Ferrari-teamkammeraten Carlos Sainz havde en miserabel tidtagning. Spanieren lavede flere fejl og starter nier!

Red Bull-duoen Max Verstappen og Sergio Pérez truer Ferrari fra anden- og tredjepladsen. Mexicaneren risikerer dog en gridstraf for at ignorere gule flag.

Ellers var McLaren den helt store overraskelse. Til sæsonpremieren kvalificerede de sig 13 og 18. Denne lørdag nåede de orange biler begge Q3, og Lando Norris er helt oppe som firer.

SE OGSÅ: - Nu tør jeg vise mig i Danmark igen

Kevin efter kvalifikationen: 'Det var noget lort - men vi kan rykke fremad'

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+