Nico Hülkenbergs evner til at lede og motivere kan hjælpe Renault med at tage et skridt op ad rangstigen i Formel 1-feltet næste sæson.
Det siger Frédéric Vasseur, team-chef hos Renault, til autosport.com og angiver det som hovedårsagerne til, at tyskeren næste sæson er ansat som den erfarne kører hos det franske team.
- Han er en vaskeægte leder, og han er i stand til at motivere et team og få tropperne med sig. Han har masser af erfaring og er meget hurtig, hvilket er meget vigtig for os i denne fase af vores udvikling.
- En erfaren og bevidst kører kan give os vigtig feedback, ligesom han ved, hvad han præcis forlanger af vores bil. Dette gør, at vores team kan arbejde hurtigt og effektivt, og derfor er vi rigtig glade for at have ham hos os, lyder det rosende fra Frédéric Vasseur om Nico Hülkenberg.
Kryptisk Renault-chef giver Kevin håb
Nico Hülkenberg skrev sidste uge under på en flerårig kontrakt med Renault, selv om han havde et år tilbage af sin aftale med Force India. Der er heller ingen tvivl om, at Frédéric Vasseur får en af sine absolutte yndlinge til sit Formel 1-team.
I 2008 vandt den tyske fartdjævel Formel 3 Euro Series-titlen og året efter vandt han GP2-serien - begge titler blev sikret på Vasseurs ART Grand Prix-team.
- Nico er en af de kørere, der virkelig har sat sig præg på motorsporten. Særligt med sejren i GP2 i sit første år i serien. Det er der kun tre kørere, der har præsteret nogensinde - Nico, Nico Rosberg og Lewis Hamilton. Hülkenberg har været succesfuld med samtlige projekter i karrieren indtil nu - også Le Mans, siger Frédéric Vasseur om sin nye førstekører.
Kevin-dominans hos Skysport: Håber han får Renault-sædet
Den 29-årige tysker har kørt sig til én poleposition i sin karriere, men han er aldrig endt på podiet i Formel 1.
Han har desuden vundet Le Mans i sin debut i 2015 og sluttede som nummer ti i sidste sæsons Formel 1. Tidligere har han kørt for Williams og Sauber.
Tyskeren kører sæsonen færdig for Force India, der lidt overraskende ligger flot til i konstruktørernes mesterskab, hvor man kan nå en fjerdeplads.
Hvem der skal sidde i det andet sæde hos Renault i 2017 er fortsat uvist, men danske Kevin Magnussen og franske Esteban Ocon er de primære favoritter. Finske Valtteri Bottas er også i spil, men ifølge finske medier er han meget tæt på at forlænge sin aftale med Williams.
Se her Kevin: Porsche har en ledig plads
Undrer sig over Renault: Han har jo ikke nået podiet?
Renault bekræfter: Vi har ansat vores erfarne kører
Magnussen: Jeg er den bedste kandidat (fra 29. september)