Annonce:
Annonce:

Kevin centrum i årets crashfest: - Ramte mig sindssygt hårdt

Kevin Magnussen var passager i den voldsomme ulykke, som definerede Toscanas Grand Prix

Annonce:
Følg Formel 1

MUGELLO (Ekstra Bladet): Heldet vil ikke tilsmile Kevin Magnussen og Haas i denne sæson.

Danskeren avancerede hele otte positioner på første omgang af Toscanas Grand Prix ved hjælp af et crash, som blandt andre involverede sidste uges vinder, Pierre Gasly, samt Max Verstappen med en Honda-motor i udu.

Men alt gik galt under genstarten, hvor danskeren var centrum i et meget dramatisk harmonika-sammenstød, som tapetserede hele start-mål-langsiden med karbon.

Den førende Valtteri Bottas trak genstarten helt til målstarten, hvilket den bagerste del af feltet ikke helt var med på. Tilsyneladende bremsede George Russell som den første, Magnussen måtte følge trop og blev torpederet bagfra af Antonio Giovinazzi i en ulykke, som også involverede McLarens Carlos Sainz og Williams’ Nicholas Latifi.

Kun biler kom til skade, men det så meget voldsomt ud.

Annonce:

- Jeg har ikke haft så meget tid til at se på, hvad hver bil gør, men jeg tænker, at etteren holder farten nede indtil stregen - man må ikke overhale inden - for at minimere slipstrømmen ned ad langsiden og undgå at blive overhalet, sagde Kevin Magnussen, da han gik sin runde ved tv-selskaberne, mens løbet stadig var i gang.

- Så tror jeg, at der er en omkring fjerde-, femte-, sjettepladsen, der prøver at åbne et hul og lave et slingshot for at få momentum over stregen. Jeg tror, at han måske kører for tidligt, så han er nødt til at bremse igen.

- Men idet han åbner et hul. Når han kører, så kører alle bag ham. Når han så bremser; det er folk ikke klar på.

- Jeg ser, at der bliver kørt og kører i nogle sekunder. Lige pludselig stopper Williams’en foran mig (Russell), så jeg bremser og trækker væk. Så kommer der folk forbi mig, og jeg bliver ramt sindssygt hårdt af Giovinazzi.

Artiklen fortsætter under billederne.

Max Verstappen i gruset på første omgang. Foto: Claudio Giovannini/Ritzau Scanpix
Max Verstappen i gruset på første omgang. Foto: Claudio Giovannini/Ritzau Scanpix

Pierre Gasly vandt i sidste uge, men udgik på første omgang. Romain Grosjean formåede at fortsætte. Foto: Luca Bruno/Ritzau Scanpix
Pierre Gasly vandt i sidste uge, men udgik på første omgang. Romain Grosjean formåede at fortsætte. Foto: Luca Bruno/Ritzau Scanpix
 

Dommerne ser nærmere på situationen efter grandprixet, og danskeren skal forbi stewards med teammanager Pete Crolla for at give sin version.

Annonce:

- Problemet er, at nogen besluttede sig for at køre. Og så skal man selv køre. Du er nødt til at holde dig tæt på den foranliggende og køre, når han gør. Vi er nødt til at gøre det sammen, for hvis vi spredes, og folk bremser, så sker sådanne ulykker .

Ti kørere i spil hos Haas

Dén fyring presser Kevin

- Hvem end der kørte og siden stoppede, forårsagede det hele. Og vi skal se på, om det med, at vi først må overhale efter linjen, er en god idé. Jeg tror, det ville være bedre, hvis linjen var lidt tidligere i begyndelsen af langsiden, siger danskeren, som var pænt ærgerlig.

- Jeg kom op som 12’er på den første omgang med en Williams foran, så det så godt ud. Endnu en misset mulighed og skidt for teamet og jeg, siger han.

Løbet blev ved med at udvikle sig helt vanvittigt og bød på endnu en safetycar og rødt flag, da Lance Stroll fra en fjerdeplads crashede hårdt i barrieren efter en defekt.

Lewis Hamilton vandt sit 90. grandprix foran sin teamkammerat Valtteri Bottas og er dermed kun en fra at tangere Michael Schumachers rekord.

Røde flag under Formel 1-grandprix er sjældne, men for anden weekend i træk blev bilerne kaldt i pitlane. På Mugello hele to gange. Foto: Claudio Giovannini/Pool/Ritzau Scanpix
Røde flag under Formel 1-grandprix er sjældne, men for anden weekend i træk blev bilerne kaldt i pitlane. På Mugello hele to gange. Foto: Claudio Giovannini/Pool/Ritzau Scanpix
 

Annonce:

Længe lå det til, at Daniel Ricciardo skulle score Renaults første podie, siden de vendte tilbage som fabrikshold, men i stedet var det Red Bulls Alexander Albon, som udnyttede den anden genstart til endelig at få lov til at sprøjte med champagne i Formel 1.

For Ferrari blev 1000-løbsjubilæet endnu en fadæse.

Kun 12 biler gennemførte. Charles Leclerc blev nummer otte og Sebastian Vettel nummer ti, men med hjælp fra en straf til Kimi Räikkönen, som på vejen sluttede forrest af kørerne med Ferrari-motor. I det officielle resultat ender finnen nier.

Som de eneste gennemførte George Russell og Romain Grosjean uden point.

Til grin: - Det er jo ikke lilleput-fodbold

Debriefing fra Monza: I F1's corona-fængsel

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
En formand, der gør, hvad der bliver sagt
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: