Kevin efter super-dag: Det bliver endnu bedre

 - Næste uge har vi mere tid til at fokusere på opsætning og performance i bilen, siger Renault-køreren

Kevin Magnussen har store forventninger til fremtiden (Foto: Jan Sommer)
Kevin Magnussen har store forventninger til fremtiden (Foto: Jan Sommer)

CIRCUIT DE BARCELONA-CATALUNYA (Ekstra Bladet): Han har kørt mere end 1200 kilometer i løbet af det seneste halvandet døgn. Kevin Magnussen har haft mere end travlt i sin Renault siden debuten i Spanien tirsdag formiddag.

264 omgange rundt på Circuit de Barcelona-Catalunya er det blevet til, hvoraf 153 af runderne på banen blev tilbagelagt denne torsdag. En travl start og en god begyndelse på Renault-tiden.

Men ifølge hovedpersonen selv bliver det endnu bedre i næste uge, når han tager hul på anden og sidste kapitel af testene forud for Formel 1-sæsonen.

- Jeg ved, hvad der bliver bedre. Fordi vi kørte så mange omgange de sidste to dage, betyder det, at vi har mere tid i næste uge. De her to dage har været meget præget af tjek, siger Magnussen.

- Næste uge har vi mere tid til at fokusere på opsætning og performance i bilen. Det bliver mere interessant for mig, og min feedback bliver rigtig vigtig, siger han.

Se også: Allerede hæder til Kevin: Vinder foran Hamilton og Vettel

Der er danske fans i Barcelona for at støtte Kevin (Foto: Jan Sommer)
Der er danske fans i Barcelona for at støtte Kevin (Foto: Jan Sommer)
 

Betydningsfuld har de første test-dage for Renault dog også været. Det har Magnussen ikke lagt skjul på, ligesom det heller ikke har været en hemmelighed, at han er lykkelig over at være tilbage i en Formel 1-racer.

Tilbagekomsten har også vakt stor begejstring i mere eksternt format. Således kunne Autosport torsdag berette, at det anerkendte medies brugere havde tildelt Magnussen den uofficielle titel som Barcelona-testens bedste kører.

En nyhed, der glædede danskeren, som da også var svært begejstret med udbyttet af de seneste dage. Det fortalte han, da han gjorde status efter de mange timer i den franske racer torsdag.

- Jeg har været rigtig tilfreds med, hvor tilpas jeg har følt mig i bilen. Jeg har ikke følt mig rusten, som jeg havde frygtet lidt, Selvfølgelig tog det lige nogle omgange i går (onsdag, red.), før jeg blev helt okay med alting, siger Magnussen.

- Men det var også en bil, jeg aldrig nogensinde havde prøvet før. Det var selvfølgelig en Formel 1-bil, men det var ikke bare at komme tilbage i McLaren-raceren, som jeg kendte. Det er bare gået rigtig godt, og teamet har været sindssyg dygtig til at vejlede og hjælpe mig, siger han.

Renault-køreren har valgt at blive i Spanien ind til næste test tager sin begyndelse på selvsamme bane. Det sker i den kommende uge, hvor Magnussen efter planen vil køre tirsdag og onsdag, mens teamkollegaen Jolyon Palmer er i bilen torsdag og fredag.

Sport og Spil Eksklusive billeder fra kulissen: Kom med bag om Kevins comeback

Her kører Kevin ud for første gang (Foto: Jan Sommer)
Her kører Kevin ud for første gang (Foto: Jan Sommer)

Svenskernes F1-kører vil slå Kevin:

Hør Jason Watt kommentere Kevins form her

12 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere