Kevin er den farligste i F1: Det er langt over grænsen

Pierre Gasly var rasende på Kevin Magnussen efter deres sammenstød i slutningen af det kaotiske gadeløb i Baku

BAKU (Ekstra Bladet): - Kevin er den farligste kører, jeg nogensinde har kørt race mod.

Så stærke ord benyttede Pierre Gasly om Kevin Magnussen efter det dramatiske grandprix i Aserbajdsjans hovedstad.

Syv udgåede racere og to safetycars bød denne crashfest på, og situationen udspillede sig i kampen om et enkelt point, da løbet helt til slut på blev genstartet for anden gang.

- Bogstaveligt talt satte han mig i væggen med 300 km/t. ved genstarten og ødelagde mit løb fuldstændigt, sagde den ophidsede franskmand på sit pressemøde i Baku.

Helt sådan oplevede Kevin Magnussen det ikke. Danskeren kæmpede gennem hele løbet med en racer, hvis venstre side var flået af efter påkørslen fra Marcus Ericsson på allerførste omgang.

Episoden skete i sving 20, som er en krumning på den 2,2 km lange langside.

- Jeg havde så mange vibrationer i bilen, at spejlene var ubrugelige. Jeg kunne ikke se noget som helst overhovedet. Det var ret tidligt, vist allerede sving 19, at han åbenbart var oppe på siden af mig. Det er selvfølgelig ærgerligt, siger Kevin Magnussen til Ekstra Bladet.

Samme forklaring gav danskeren til Pierre Gasly, men den køber den 22-årige rookie ikke.

- Han fortalte mig, at han ikke så mig, fordi han havde vibrationer og skade, men helt ærlig er jeg komplet ligeglad. Han kørte hele løbet på den måde. Jeg ved præcist, hvad han lavede, og han satte mig i væggen.

Artiklen fortsætter under billederne

Kevin Magnussen med Toro Rosso-duoen i hælene efter det intense race. Foto: Jerry Andre/Sutton Images/REX/All Over Press
Kevin Magnussen med Toro Rosso-duoen i hælene efter det intense race. Foto: Jerry Andre/Sutton Images/REX/All Over Press

Kevin Magnussen og Pierre Gasly (med nummer ti) talte kort sammen efter løbet, men franskmanden køber ikke danskerens forklaring. Foto: Jerry Andre/Sutton Images/REX/All Over Press
Kevin Magnussen og Pierre Gasly (med nummer ti) talte kort sammen efter løbet, men franskmanden køber ikke danskerens forklaring. Foto: Jerry Andre/Sutton Images/REX/All Over Press
 

- Han har altid været sådan. Jeg har ikke noget imod racerkørere, som er hårde, men det her er langt over grænsen. Du sætter ikke nogen i væggen med 300 km/t. 

- Halvdelen af mit gulv røg. Begge forhjul røg i luften, mit højre spejl knækkede, og min styring bøjede. Derefter prøvede jeg bare at overleve til slutningen af løbet, siger Gasly, som sluttede 12’er en plads foran Magnussen.

Stewards - inklusiv Tom Kristensen til dette løb - uddelte ti sekunders straf til Kevin Magnussen og to hak i licensen. Fordi han ‘uforudsigeligt og unødvendigt’ havde bevæget sig til venstre og forårsaget kollisionen.

Samme straf fik Marcus Ericsson for at vædre danskerens Haas-racer i starten. Og en tilsvarende straf fik Pierre Gasly, da han i Kina for to uger siden torpederede sin egen teamkammerat Brendon Hartley og vendte det race på hovedet.

Marcus Ericsson tog skylden for sammenstødet på første gang, og Kevin Magnussen accepterede den. Den slags kan ske. Foto: Jerry Andre/Sutton Images/REX/All Over Press
Marcus Ericsson tog skylden for sammenstødet på første gang, og Kevin Magnussen accepterede den. Den slags kan ske. Foto: Jerry Andre/Sutton Images/REX/All Over Press
 

Ikke sammenligneligt, mener franskmanden.

- Han skulle have halvdelen af pointene på sin licens fjernet. To strafpoint? Jeg tager det op med Charlie (Whiting, F1’s løbansvarlige, red.). Så får vi at se, om det kun er to, siger Gasly.

Da Ekstra Bladet talte med Günther Steiner tog Haas-teamchefen situationen med ro.

- I går kaldte han Hartley, hans holdkammerat, for det samme. Nogle gange skal du tænke selv. Pierre er ret ny her. Vi venter på, at han laver fejl, siger Günther Steiner, som på dette tidspunkt ikke havde hørt sin kørers version.

- Jeg har set situationen, og Kevin bevægede sig mod venstre, men jeg har ikke set den sammen med ham. Pierre kommer meget i vejen for andre …

Se også: Syv udgår i bizart race: Grosjean smider drømmeløb i soloulykke

Se også: Ny stil fra Grosjean: 'Gør ondt at høre'

Toro Rossos franskmand var i fokus flere gange i denne weekend. Under kvalifikationen undgik Gasly et spektakulært crash, da han var tæt på at køre ind i sin egen teamkammerat, som var på vej mod pitten med en sivepunktering.

Under træning var han i konflikt med begge Haas-kørere, som han anklagede for blokeringer.

Mandag udløber et strafpoint på Kevins Magnussens licens; så er han noteret for syv, hvor 12 udløser et løbs karantæne. Han topper den liste med samme antal som Marcus Ericsson og fyrede Daniil Kvyat.

Felipe Massa var rasende efter denne situation i 2014, om end brasilianeren nu var ham, som dommerne kiggede på efterfølgende. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Ny anklage mod Kevin: Sådan fik han belastet ry

Kevin Magnussen i debat Ayao Komatsu (t.v.), mens Haas' nye  dækspecialist Hiroshi Tomitsuka lytter med. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Chefingeniørens forklaring: Stor forskel på Kevin og Romain

Foto: Jan Sommer Sport og Spil Kevins nye Dubai-liv: Jeg savner Elsa helt vildt

207 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere