Kevin er imod: Formel 1 indfører udskældt glorie

Fra næste sæson skal der monteres sikkerhedsbøjlen 'halo' på Formel 1-racerne

Følg Formel 1

Fans hader den, kørerne er delte, ni ud af ti hold skulle være imod lige den løsning, og køn er den i hvert fald ikke.

Men fra næste års Formel 1-sæson indfører det internationale motorsportsforbund FIA ekstra cockpitbeskyttelse i form af en sikkerhedsbøjle over kørerens hoved; en glorie eller på engelsk 'halo'.

Beslutningen blev truffet onsdag på et møde i F1's strategi-gruppe, hvor alle teams var til stede.

- FIA bekræfter indførslen af 'Halo' fra 2018. Med støtte fra teams bliver visse dele af dets design yderligere forbedret. Efter at have udviklet og evalueret forskellige anordninger henover de seneste fem år, står det klart, at Halo samlet set giver den bedste sikkerhed, skriver FIA i en pressemeddelelse.

Kevin i storform: Så strålende var han

Lige når det gælder sikkerhed, kan motorsportsforbundet gøre præcist, som det passer dem.

På Silverstone i sidste uge testede Sebastian Vettel en ny version af det skjold, der er i hvert fald æstetisk er foretrukket i brugerundersøgelser. Men Ferrari-stjernen var alt andet end imponeret, da udsynet gennem forruden gjorde ham svimmel.

Motorsportsforbundet havde gjort klart på forhånd, at hvis skjoldet ikke kunne blive til en løsning allerede i 2018, ville glorien blive indført i stedet. Konceptet blev testet ganske omfattende sidste år.

- Jeg synes, den er tricky. Vil alle have mere sikkerhed? Ja. Vil folk have noget, som ikke ser ordentligt ud? Nej. Men du er nødt til at sikre, at det virker, sagde McLaren-chefen Zak Brown til motorsport.com efter den fejlslagne skærm-test.

doc6vsofv773op15dxuo2j4.jpg

Sikkerhedsbøjlen var det eneste aggregat, som var i stand til at redde kørerens hoved mod flyvende dæk og andre større bil-stumper i forbindelse med crash uden at genere udsynet for meget.

Sidste sæson fik kørerne en omfattende halo-briefing, der viste mange tilfælde, hvor en glorie ville have have hjulpet køreren. Jules Bianchis dødsulykke på Suzuka var dog ikke undgået.

Kørerne er delt om emnet. 16 af de nuværende stemte i starten af i år. Syv var negative, fem for, mens fire var neutrale. Typer som Sebastian Vettel, Felipe Massa og Lewis Hamilton støtter ideen.

Kevin er alt andet end fan
Begge Renault-kørere og begge Haas-kørere hører til de argeste modstandere; de synes, bøjlen strider mod sportens DNA.

Kevin Magnussen prøvede glorien sidste år i Mexico.

Således lød danskerens vurdering dengang, da han talte med Ekstra Bladet:

- Jeg er ikke en stor fan. Den føles mærkelig; det er som om at have en kasket på, hvor skyggen er trukket for langt ned. Du kan se, hvor du går, men ikke så meget andet.

Jason Watt: Verdensmesterskabet nulstillet

- Min mening er, at der er andre ting, som bør kigges på, før man indfører en halo eller et lukket cockpit, skærm eller noget i den dur.

- Som grus flere steder på banerne, og hvad vi har gjort med virtuel safetycar. Under alle omstændigheder ville Jules’ ulykke ikke have forløbet anderledes, hvis han havde haft en halo. Den virker i situationer, hvor et dæk eller en front rammer, hvilket var, hvad der skete med Justin Wilson (amerikansk Indycar-kører).

- I Formel 1 er der andre ting, som er vigtigere. På Spa ville jeg have foretrukket at have grus i stedet for asfalt på afkørselsområdet. For når du kører baglæns eller sidelæns, vil du hellere have grus! Vi bør fokusere på andre ting først, mente Kevin Magnussen sidste år.

Holdningen gentog han sidste weekend.

56708887.jpg 

Kritikere skal dog huske på, at øget sikkerhed også er en del af Formel 1. Engang kørte man uden sikkerhedssele, hvilket i dag ville være utænkeligt.

- Vi kørere respekterer FIA's standpunkt, hvad angår sikkerhed og støtter dets fortsatte togt mod at gøre racerløb sikrere. Over de seneste årtier har vi set øgede hastigheder og hurtigere omgangstider. Dette grundlæggende mål for racere er udelukkende muligt at opnå på grund af øget sikkerhed, udtaler Alexander Würz, formand for kørernes organisation GPDA (Grand Prix Drivers' Association).

- F1 er et forbillede for øget sikkerhed uden at ofre præstation. Om end halo-løsningen måske ikke er æstetisk tiltalende for alle, vil vi kørere ikke desto mindre køre og presse den, så hårdt vi kan på banen, hvilket er nøglen for Formel 1 til at fortsætte sin vækst og popularitet.

Afstemning: Halo

Formel 1 - nu med forrude!

F1-kørerne dybt splittede over ny ændring

Kritiseret af Kevin: Formel 1 klar med markant ændring

Kontroversiel F1-ændring afvist af uenige kørere: Sådan stemte Kevin

Her kan du se en Ferrari-test af Halo'en fra sidste år:

F1 Stilling 2017

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag