Kevin får Ferrari-trumf

Danskeren tester denne weekend et nyt avanceret hjulophæng

Jason Watt og Jonas Hüttel gennemgår Circuit Gilles Villeneuve. Producer: Martin Lorentsen

MONTREAL (Ekstra Bladet): Haas-teamet har en lille trumf i ærmet til weekendens grandprix i Canada, som kan vise sig værdifuld henover det næste halvandet år.

For første gang kører de med et hydraulisk ophæng til baghjulene i stedet for med de klassiske fjedre og støddæmpere.

Mercedes har leget med denne teknologi og fundet huller i det tekniske reglement i tre år, fordi hydraulikken sparer vægt og gør bilens aerodynamik mere effektiv.

Ferrari derimod - som Haas køber sit hjulophæng af - har haltet efter på dette område.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger testede Kevin Magnussens hydraulikken efter grandprixet i Barcelona, og teamet prøver det nu af for alvor på Circuit Gilles-Villeneuve.

I første omgang kun i danskerens side af garagen.

Fra 2021 bliver denne type ophæng forbudt, men hvis det viser sig som en fordel, kan de benyttes indtil udgangen af næste sæson.

Foto: MARK THOMPSON/Getty/Ritzau Scanpix
Foto: MARK THOMPSON/Getty/Ritzau Scanpix
 

På papiret tegner det til at blive en svær weekend for Haas.

Powerbanen byder ikke på nogen af de højenergi-sving, som teamet har brug for at få de drilske Pirelli-dæk op i den rette arbejdstemperatur.

Samtidigt kræver den en høj tophastighed, så rivalerne ikke flyver forbi med åben DRS-vinge, som de gjorde det i Bahrain, Shanghai og Baku. Og VF19’eren har indtil videre været klart langsomste Ferrari-drevne bil i lige linje.

Man fjerner downforce for at mindske vindmodstanden og dermed øge tophastigheden. Hvilket ikke kan gøre ukritisk, for så kommer dækkene aldrig til at fungere.

Teamchef Günther Steiner er påpasselig med forudsigelserne før netop dette race. Selv om teamet fortsat føler at være i besiddelse af griddens fjerdehurtigste bil, passer de kommende løb i Frankrig, Østrig og Storbritannien langt bedre til VF19’eren end Circuit Gilles Villeneuve.

- Jeg vil ikke sige, at jeg frygter den mest, men det er det løb, jeg er mindst positiv over. Den bløde del af dækfamilien fungerede godt for os i Monte-Carlo. Forhåbentlig sker det samme her, så vi kan vinde lidt af det tabte i lige linje, siger Steiner til Ekstra Bladet.

Sport og Spil Så vild er Kevins nye racer

Fungerer det nye hydrauliske hjulophæng vil det have en positiv indvirkning på tophastigheden.

Haas introducerede den nye Ferrari-motor i Monaco og vil for alvor se effekten af den på denne bane.

Alle Mercedes-drevne racere starter desuden denne weekend med opgraderede motorer.

I denne uges Pitstop er Kevin Magnussens stærke og svage sider til debat - lyt eller se mere her.

Se også: Store løfter fra F1-skuffelse: - Nu rykker vi

Lewis Hamilton gik lige ved siden af kisten, da den blev båret ud. Foto: Leonhard Foeger/Ritzau Scanpix Formel 1 - 29. maj. 2019 - kl. 22:01 Formel 1-stjerner sagde farvel til afdød legende

Se også: Hvis Kevin bestemte: Mere race - mindre røvsyg teknologi

35 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere