Kevin forbigået igen - F1-missionen ser umulig ud

Lotus kiggede ikke i retning af Kevin Magnussen, da teamet fandt deres anden kører - nu skal danskeren håbe på mirakler, hvis han skal køre Formel 1 efter nytår

Kevin Magnussen får ikke plads hos Lotus, der formentlig bliver til Renault, i den kommende sæson. (Foto: Jan Sommer)
Kevin Magnussen får ikke plads hos Lotus, der formentlig bliver til Renault, i den kommende sæson. (Foto: Jan Sommer)

Mulighederne for et sæde i næste års Formel 1-felt svinder hastigt ind for Kevin Magnussen.

Efter exit fra McLaren var Lotus nævnt som den bedste af de tilbageværende få muligheder, men fredag aften blev den dør lukket.

Her præsenterede teamet nemlig Jolyon Palmer som makker til Pastor Maldonado næste sæson.

Se også: Konkurrent frygter for Kevin Magnussen

Palmer, der afløser Romain Grosjean, har i denne sæson været reserve hos Lotus, efter at han i 2014 blev mester i GP2-klassen.

Nyheden er dårlig for Kevin Magnussen, der reelt ikke har de store muligheder for i næste sæson at være med i motorsportens fornemmeste klasse.

Tidligere har det nye F1-team Haas været nævnt som en mulighed, men de forventes at kigge i retning af mexicanske Esteban Gutierrez.

Se også: F1-træningen druknede i regn

Dermed er der reelt kun Manor Marussia tilbage at hænge sin hat på - men spørgsmålet er, om Magnussen overhovedet vil kigge i retning af teamet, der åbenlyst har sit at slås med. Det har eksempelvis som det eneste team ikke kørt point ind i denne sæson.

0 kommentarer
Vis kommentarer