Kevin forsvarer teamet: - De gjorde intet forkert

Monaco blev en skuffelse for især Kevin Magnussen, som siden da forstår, hvorfor teamet traf, hvad der viste sig at være en dårlig beslutning 

Jason Watt og Jonas Hüttel gennemgår Circuit Gilles Villeneuve. Producer: Martin Lorentsen

MONTREAL (Ekstra Bladet): Strategien hos Haas under Monacos Grand Prix var under massiv kritik fra ikke mindst Kevin Magnussens hardcore fans, da danskerens fornemme startplacering som femmer blev vekslet til nul.

Alt sammen fordi Haas valgte, hvad der normalt er fordelagtigt - at skifte dæk under en safetycar - hvilket viste sig at være den forkerte beslutning.

Den danske racerkører var også temmelig bitter efterfølgende, men han ser mere nuanceret på situationen nu, end da han udtalte, at han ønskede Ferrari-motoren ville gå op i røg.

- Efter løbet - uden at have nogen former for information - var jeg meget frustreret. Og det er jeg sådan set stadig. Men lige i det øjeblik troede jeg, at teamet havde taget den forkerte beslutning og fejlet strategien, konstaterer Kevin Magnussen, da han møder pressen før Canadas Grand Prix.

Under den efterfølgende debriefing med ingeniørerne og med de data, som var grundlag for beslutningen, foran sig, så han situationen anderledes. 

- Når man kigger nærmere på det, var det meget 50-50, om der skulle pittes ved den safetycar eller ej. De tog en beslutning, og bagefter gik alt imod den beslutning. Det endte rigtig skidt, men jeg kan ikke bebrejde teamet for noget. Det var 50-50; de valgte den forkerte side og gjorde ikke noget forkert, siger han.  

Magnussens løbsingeniør Gary Gannon roser faktisk danskerens opførsel i Monaco, da Ekstra Bladet taler med ham.

- Han var ekstremt frustreret, men kom til mødet og sagde; jeg ved, at I nok skal finde ud, hvad der gik galt. Lad os bare tale om bilen og dens performance. Han kunne have blevet vred, men tacklede en meget skuffende situation på en yderst moden facon. Sådan er han altid, siger Gannon. 

Foto: Dan Istitene/Ritzau Scanpix
Foto: Dan Istitene/Ritzau Scanpix
 

Denne weekend venter en atypisk racerbane, som kræver masser af hestekræfter. Som altid er det afgørende punkt, hvorvidt teamet kan få dækkene til at fungere under løbet. 

- Vi har haft en god bil til kvalifikation hele året, så jeg håber at kvalificere mig godt her. I løbene har det været lidt op og ned, så det er det store spørgsmål, siger Magnussen.

- Jeg er overbevist om, at vi er blevet bedre til at håndtere det, men ikke nødvendigvis, at vi har det fuldstændig under kontrol. Hvert løb er en test.

Sport og Spil Debriefing fra Monaco: Fænomenal Kevin på Ferrari-mission

Anders Holch Povlsen har sponsoreret Kevin Magnussen, siden danskeren kørte tysk Formel 3 i 2010. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Uden Anders ingen Kevin

I denne uges Pitstop er Kevin Magnussens stærke og svage sider til debat - lyt eller se mere her.

32 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere