Kevin frikendt: Haas kørte med for høj risiko

- Vi kunne have gjort det bedre. Jeg prøver ikke at finde undskyldninger; vi tog for stor en risiko, siger teamchef Günther Steiner ovenpå teamets anden diskvalifikation i år

MEXICO CITY (Ekstra Bladet): På vej rundt i sidste sving på Circuit of the Americas (Cota) vidste teamchef Günther Steiner og resten af Haas-pitvæggen godt, at Kevin Magnussen var faretruende tæt på maksgrænsen for benzinforbruget - og måske over.

170 gram benzin over de tilladte 105 kg viste den endelige måling. Med omkring et halvt kilo tilbage i tanken, fordi der fyldes lidt ekstra i til formationsomgang og omgangen efter det ternede flag. 

Kevin Magnussen var uden skyld i fadæsen. Fra cockpittet har han ikke det fulde overblik over tallene og de øvrige køreres placering på banen.

Men pitvæggen dummede sig.

- Vi kunne have gjort det bedre. Jeg prøver ikke at finde undskyldninger; vi tog for stor en risiko, sagde teamchef Günther Steiner, da han i Mexico gjorde status over Haas’ anden diskvalifikation i år.

Denne her burde have været undgået. Og Kevin Magnussen kunne have holdt sig under grænsen, hvis han mod slutningen af racet i sandwichen mellem Force India-duoen Sergio Perez og Esteban Ocon havde undladt de gentagne angreb på franskmanden.

Men den taktik styres fra pitvæggen. Hvor mange omgange må der køres med tryk på alle systemer, og hvornår skal der bakkes af.

- Vi kørte med for høj risiko og angreb for længe. Vi håbede, at den førende ville overhale os med en omgang, for så ville der ikke være nogen problemer, siger Steiner.

- Vi prøvede at angribe Ocon, men den gik ikke. Hvis det var lykkedes, kunne vi have sparet mere senere. Det var vores egen fejl.

Er man rigtig bagklog kunne Kevin Magnussen og Haas stadig have hentet point trods overforbruget. I så fald skulle danskeren have bakket helt af og ladt først Sergio Perez og siden den senere vinder Kimi Räikkönen overhale.

Når man bliver taget med en omgang, slutter løbet en omgang tidligere. Benzinforbruget ville ikke være et problem, og faktisk ville tiendepladsen have blevet forvandlet til en niendeplads på grund af Esteban Ocon diskvalifikation for for stor brændstoftilførsel på første omgang.

- I bagklogskabens lys ville jeg have tænkt over det. Du tænker over alle disse scenarier, men det går så hurtigt. Henover to omgange var Räikkönen lige ved at overhale os, men han skulle også spare brændstof. Han nåede aldrig tæt nok på Perez til at give ham blå flag, siger teamchefen.

Ligesom de fleste andre i paddocken er Steiner pænt træt af, at der til et løb som på Cota skal spares benzin i cirka fem procent af tiden for at nå i mål.

Foto: Charles Coates/Ritzau Scanpix
Foto: Charles Coates/Ritzau Scanpix
 

Se også: Sådan har du aldrig set Kevin: Tackler 900 hestes traktor!

Se også: Grosjean tæt på karantæne: Får straf i Mexico

Se også: Kevin hovedperson i natligt drama: Disket for 100 gram benzin

- Jeg klager ikke over diskvalifikationen. Det var den korrekte beslutning. Men hvis løbet havde været tre omgange kortere, ville alle have haft nok brændstof til at køre race. Det ville være godt for showet, for så havde Kevin og de to Force India haft en fantastisk kamp.

Ligesom Günther Steiner aldrig peger fingre af sine folk, giver Kevin Magnussen heller ikke sine ingeniører skylden.

- Det var en holdindsats, og vi fik ikke det bedste ud af en lortesituation, siger danskeren.

Haas teamets chefløbsingeniør Ayao Komatsu har arbejdet sammen med Romain Grosjean i en eller anden funktion siden 2009. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Haas-chefens hovedpine: Det svære forhold til Grosjean

Foto: Zak Mauer/Haas F1 Team Sport og Spil Debriefing fra USA: 'Kevin må aldrig blive tilfreds'

Foto: Andy Hone/Haas F1 Team Sport og Spil Kevins nye hjem: Her er jeg tryg

Sport og Spil Mød Haas-mekanikerne: 'Kevin er en af drengene'

72 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere