Kevin fylder 25 år: Se billeder fra 'morgen-festen' her

Midt i forberedelserne til søndagens japanske grandprix fik Kevin Magnussen torsdag en kæmpe lagkage serveret i pitten

Formel 1-ekspert Nicolas Kiesa vurderer Kevin Magnussens chancer inden Grand Prixet på Suzuka

Formel 1 er ’big business’, hvor milliarder af kroner er på spil, men at der selv midt i præstationsræset op til et løb også er plads til hygge og en kaffetår, demonstrerede Haas-teamet torsdag, da teamleder Günther Steiner troppede op i pitten med en kæmpe lagkage.

Anledningen var, at Kevin Magnussen netop torsdag fylder 25 år, hvilket gjorde ham fortjent til en lagkage udformet som Dannebrog.

Hvor meget af kagen, han selv kørte ned, vides ikke, men han har nok sparet på kalorierne for at være helt klar til de kommende dages hårde program og søndagens løb på Suzuka-banen, som er en af hans favoritbaner.

- Det er en fed bane. Den er ekstremt hurtig og er en bane med hurtige sving, hvor man virkelig må presse bilen, siger Kevin Magnussen i teamets pr-optakt til løbet.

 - Det er ikke den letteste bane at overhale på. Jeg vil tro, at første sving byder på den bedste chance, lyder det fra danskeren, som to gange tidligere har ført en Formel 1-bil rundt på Suzuka.

Det var i 2014 for McLaren og i 2016 for Renault. Begge gange sluttede han på en 14. plads. Hans holdkammerat Romain Grosjean har seks gange kørt på banen, og han er to gange sluttet på en fjerdeplads, nemlig i 2012 og 2013, da han kørte for Lotus.

Banen er ifølge Steiner en af dem, der virkelig demonstrerer, om et teams kører-setup er optimalt.

- Man skal være en modig mand på Suzuka. Man kører i høj fart, og ryger man af banen er det ofte ikke en blød landing, der venter. Man skal være modig, men man skal også have stor teknisk indsigt. Suzuka er absolut en bane, der tester kørernes evner, siger Steiner i optakten.

Interaktivt element

Se også: Dansk racer-pige slår til: Vil udfordre Magnussen

Se også: Uddeler sviner: Dobbeltmoralske Alonso hyler og brokker sig

Se også: F1-boss anklager konkurrenterne: I snyder!

Kevin Magnussen må indrette sig på et par sæsoner hos Haas, hvor der for alvors skal leveres - i den tunge ende af feltet. Foto: imago/Crash Media Group/All Over Press Sport og Spil Partnerbytte i F1: Sådan stiller det Kevin

Sådan ser Haas’ lejr (hospitality) ud. Det er den mindste i paddocken. På Spa var den placeret ved siden af Hondas, der kun fungerer som supplement til McLarens enorme konstruktion. Sport og Spil Det ser du ikke på tv: Bag Haas' lukkede døre

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen