Kevin husker tilbage: De allerbedste

I Mexico rundede Kevin Magnussen 100. Formel 1-grandprixer. Sammen med Ekstra Bladet husker Formel 1-køreren tilbage

I Mexico tager Kevin Magnussen hul på sin grandprix-weekend nummer 100. Foto: Jan Sommer
I Mexico tager Kevin Magnussen hul på sin grandprix-weekend nummer 100. Foto: Jan Sommer

AUSTIN (Ekstra Bladet): Når man tænker tilbage på den martsweekend i Melbourne for fem år siden, hvor en ung debutant blev hele Danmarks Kevin, er det svært at forstå, hvordan den danske Formel 1-stjerne kan gå ind til sin grandprixweekend nummer 100 uden at have stået på podiet igen.

Men derfor er der stadig masser at se tilbage på, selv om den nu 27-årige racerkører ikke har de store følelser for sådanne milepæle.

100 løbs jubilæum

Kevin Magnussen deltog i Mexico i sin 100. grandprix-weekend. Først i USA starter han sit 100. grandprix.

Forvirret?

Det skyldes Australiens Grand Prix i 2015, hvor danskeren afløste den skadede Fernando Alonso. Han kørte de tre træninger, kvalificerede sig inden for grænsen til løbet, men Honda-motoren gik op i røg på formationsomgangen.

Derfor var den danske Formel 1-kører før Mexicos Grand Prix noteret for 99 grandprixer, men kun 98 starter.

Formel 1 må ikke være simpelt ...

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Den bedste bil: Haas VF-19

Svaret er lidt overraskende, når danskeren både har stået på podiet, og for Haas sidste år var i spil til at kunne slutte firer i konstruktør-mesterskabet.

- Udviklingen går så stærkt, at det faktisk er denne her, selv om den ikke er så konkurrencedygtig. Du kan ikke køre race mod de andre. Men grebet og balancen er der. Hvis du tager de omgangstider, den her bil har kørt op mod sidste år, er jeg sikker på, at vi har pole nogle steder, siger Magnussen.

- Den her bil er måske lige så god, som Mercedes var sidste år, men de andre biler har bare rykket sig mere end os.

Påstanden er næsten sand uden helt at være det. Tager man eksempelvis Kevin Magnussens kvalifikation i Monaco i år, var hans tid tre tiendedele af et sekund fra pole-position i 2018 og en tiendedel hurtigere end Lewis Hamilton.

Udviklingen går så hurtigt, at trods alle kvalerne med årets bil, er det alligevel, den bedste Kevin Magnussen har kørt. Foto: Jan Sommer
Udviklingen går så hurtigt, at trods alle kvalerne med årets bil, er det alligevel, den bedste Kevin Magnussen har kørt. Foto: Jan Sommer
 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Bedste overhaling: Felipe Massa på Suzuka 2017

- Good boy, råbte løbsingeniør Giuliano Salvi over radioen, da Kevin Magnussen sendte sin Haas VF-17’er indenom Felipe Massas Williams og grundlagde dobbeltpoint til teamet for kun anden gang i historien. 

- Den sværeste og mest usandsynlige overhaling, jeg har lavet, var Massa på Suzuka i første sving i 2017. Jeg overhaler ham så hårdt, at Romain også kommer forbi. Det var på indersiden, så ikke sådan at jeg DRS’ede forbi. Man drejer, og så er der nærmest et dobbelt-apex mellem de to sving, mindes danskeren.

Løbet i Japan for to år siden blev fejret som en lille sejr. Foto: Haas F1 Team
Løbet i Japan for to år siden blev fejret som en lille sejr. Foto: Haas F1 Team
 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

De bedste steder: Australien, Canada og USA

Favoritbanerne er de klassiske som Suzuka, Monaco og Spa. Men favoritdestinationerne er alle oversøiske. Og det har intet at gøre med, at man taler engelsk alle steder.

- Jeg elsker at komme tilbage til USA. Hvis vi kunne køre en hel sæson der, ville det være perfekt. Men det er bare nogle dejlige steder alle sammen. Man får lidt feriestemning og lyst til at opleve noget.

- Det har også meget med natur at gøre; Australien, Canada og USA er rimelig gode natursteder. Japan er også fantastisk, men jeg synes, det er et lidt besværligt sted og løbsweekend. Man skal skifte fly, med tog, og der er ikke rigtig noget at lave i Suzuka, som ligger ude i ingenting. Men ellers er Japan også et dejligt sted.

Kevin Magnussen holder af at vende tilbage til USA. Foto: Haas F1 Team
Kevin Magnussen holder af at vende tilbage til USA. Foto: Haas F1 Team
 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Bedste teamkammerat: Jenson Button, McLaren

- Jenson havde jeg forventet rigtig meget fra. Han var verdensmester, og alle vidste, at han var noget særligt. Jeg var bedre imod ham, end mange havde forventet. I hvert fald på fart. Over en sæson var jeg hurtigere end ham med en rimelig god margen, faktisk.

- Men han var bare sindssyg god til at få det meste ud af løbene, hvor jeg tit fik straffe, smadrede frontvinger og lavede fejl. Jeg fik ikke de point ud af det, jeg skulle, selv om jeg havde farten til det.

- Et år mere med en vinter til at slappe af og komme ud og være rolig, så havde jeg også fået styr på løbene. Men han var imponerende og en virkelig god og komplet kører. Altså Romain er vanvittig hurtig på en enkelt omgang, når det virkelig spiller. 

På Silverstone i 2014 var teamet klædt i lyserødt for at ære Jenson Buttons far, John, som før sin død tidligere på året altid bar lyserøde skjorter til løb. Det er Ron Dennis i midten. Foto: Jan Sommer
På Silverstone i 2014 var teamet klædt i lyserødt for at ære Jenson Buttons far, John, som før sin død tidligere på året altid bar lyserøde skjorter til løb. Det er Ron Dennis i midten. Foto: Jan Sommer
 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Vildeste (og bedste) crash: Belgiens Grand Prix 2016

42G blev Kevin Magnussen udsat for, da han efter Eau Rouge og gennem Raidillon mistede kontrollen over sin RS16’er og leverede karrierens største crash.

- Jeg kan bare huske det slag, man får, når man rammer væggen. Hvor voldsomt det var. Også i forhold til hvad jeg forventede. Man snurrer rundt der i sin egen lille æggeskal og tænker, øv jeg snurrer. Så rammer man væggen og finder ud; hold da kæft, jeg kørte stærkt.

Der var ikke meget Renault-racer tilbage efter danskerens crash i 2016. Foto: Jan Sommer
Der var ikke meget Renault-racer tilbage efter danskerens crash i 2016. Foto: Jan Sommer
 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

De bedste løb

For Haas: Mexicos Grand Prix 2017

Tidtagningen var et chok. Haas-duoen var langsomts BAG to håbløse Sauber-racere med sidste års Ferrari-motor. Andres straffe betød, at Kevin Magnussen startede 14’er.

- Vi kvalificerede os sidst, og jeg fik alligevel en ottendeplads. Så meget har jeg aldrig fået ud af så dårlig en bil. Alle bokse var ticket af. Setuppet var helt rigtigt, dækkene var inde i vinduet, vi fik en safetycar på det rigtige tidspunkt, vi fik en god start, gode overhalinger. Vi kunne næste vinge dem alle af.

Turen til Mexico i 2017 var en af karrierens mest mindeværdige. Foto: Moises Castillo/AP/Ritzau Scanpix
Turen til Mexico i 2017 var en af karrierens mest mindeværdige. Foto: Moises Castillo/AP/Ritzau Scanpix
 

For Renault: Ruslands Grand Prix 2016

Højdepunkterne var få i comebacksæsonen. Renault-raceren var forfærdelig, og al fokus var på 2017-sæsonen. Syvendepladsen i Sochi - efter at have startet 17’er - var et af de resultater, som hjalp med at sikre Haas-kontrakten.

- De var alle sammen kedelige og ikke værd at huske. Men jeg kan huske, at der var løb, hvor jeg tænkte, hvor kørte jeg godt her, og så blev man 15’er alligevel.

Der var ikke mange højdepunkter i 2016-sæsonen. Foto: van Sekretarev/AP/Ritzau Scanpix
Der var ikke mange højdepunkter i 2016-sæsonen. Foto: van Sekretarev/AP/Ritzau Scanpix
 

For McLaren: Belgiens Grand Prix 2014

På banen sluttede McLaren-rookien sekser, men blev kvalificeret 12’er efter 20 (!) sekunders straf for at presse Fernando Alonsos Ferrari i græsset.

- Australien var det bedste resultat, men langt fra det bedste løb jeg kørte. På Spa fik jeg en straf, men der synes jeg, at jeg kørte rigtig godt. Jeg var bare stærk. Vi var det ikke som team.

Ron Dennis - den mest bestemte boss, danskeren har haft - fortalte britisk presse, at han efterfølgende havde ringet til Magnussen for at fortælle ham, at han næste gang skulle være lidt mere forsigtig, men ellers ikke ændre sig. Sådan mindes danskeren IKKE situationen.

- Inden da havde jeg fået at vide, at jeg ikke prøvede hårdt nok. Jeg havde ikke kørt af en eneste gang, så det var næsten et problem, at jeg ikke havde smadret bilen på et tidspunkt, erindrer han fem år senere.

På vej tilbage fra dommerne i selskab med sportslig chef Jonathan Neale. Foto: Jan Sommer
På vej tilbage fra dommerne i selskab med sportslig chef Jonathan Neale. Foto: Jan Sommer
 

20 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere