Kevin i kulkælderen: Hjerteskærende og svært at sluge

Kevin Magnussen ved endnu ikke, hvad der var årsagen til, at han måtte udgå i søndagens australske grandprix

Foto: All Over Press
Foto: All Over Press

Den danske racerkører Kevin Magnussen (Haas) er dybt skuffet efter sit exit fra det australske grandprix i Melbourne.

Her måtte danskeren udgå på grund af problemer med bilen, i et løb hvor han fra sin startplads som nummer fem havde bevæget sig op på en imponerende fjerdeplads i Formel 1-feltet.

- Vi havde så store forventninger og var i gode positioner med begge biler, så det er bare hjerteskærende at slutte på den her måde. Men vi kommer igen og vil kæmpe tilbage, lyder det fra Kevin Magnussen.

Se også: Groteske fejl i Haas-garagen: Ødelægger Kevins drømmeløb

Det var ikke kun Magnussen, der blev ramt af problemer. Holdkammeraten Romain Grosjean udgik også blot få minutter efter danskeren.

Grosjean lå inden Haas' uheld nummer fem lige bagved Magnussen. Men hvad der i godt en halv time lignede én stor Haas-fest endte altså i fiasko og med et stort rundt nul på VM-pointkontoen.

Kevin Magnussen ved endnu ikke, hvad problemet med Haas-raceren var.

- Der var noget, der knækkede. Enten i gearkassen eller i baghjulsophænget, så jeg ikke havde noget drive, siger han.

Magnussen skal være stolt af sin præstation i Melbourne, mener Watt. Foto: All Over Press Sport og Spil Kevin scorer topkarakter - og én stjerne dumper fælt

På tv-billeder så det ud til, at problemerne opstod lige umiddelbart efter et pitstop. Og i Haas' team-område var hele holdet også dybt nedtrykt efter to bilers pludselige exit i Melbourne.

På nogle havestole sad to af holdets ansatte og hang med hovedet, da en tredje kom over og gav dem et par opmuntrende klap på skulderen.

- Det er nedtur lige nu, men vi skal nok komme op, siger Magnussen.

Den 25-årige dansker forsøger at se fremad, selv om han lige nu indrømmer, at det er svært at glæde sig over Haas' på mange måder gode weekend.

- Lige nu er det lidt hårdt og lidt svært at sluge. Det er synd for teamet at miste begge biler i sådan nogle gode situationer. Men vi må komme oven på igen, og så er der 20 løb til at gøre det igen, siger han.

Magnussen fik en kanon start i Melbourne - se med her:

Gang i den før Spaniens Grand Prix i Kevin Magnussens fansektion. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Den eneste guide, du har brug for: Sådan ser du Kevin i 2018

 

112 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere