Kevin i topklasse: Kæmpe ros overalt

Magnussens første løb i sæsonen kaster roser af sig i de store Formel 1-medier

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Som Haas-kører skal man være glad for at nå en sjetteplads - faktisk er det én plads bedre, man kunne håbe, da de tre tophodls kørere plejer at besætte de seks første pladser.

Ikke desto mindre kørte Kevin Magnussen otte point hjem til sit amerikanske hold, og det er blevet positivt bemærket af de store Formel 1-medier, der - ligesom Ekstra Bladets ekspert Jason Watt - deler karakterer ud efter alle løb.

Hos tyske Auto Motor und Sport får danskeren karakteren ni ud af ti mulige. Her hæftede de sig ved, at der ikke var længere op til Ferrari, end tilfældet var, samt at andet stint var virkelig stærkt.

Kun vinderen Valtteri Bottas scorer en bedre karakter end Magnussen.

Hos Sky Sports gør man bruge af halve karakterer, så her har man vurderet weekendens bedste Haas-kører til 8,5.

- Haas har sat kursen som det bedste hold i midterfeltet - anført af den imponerende Kevin Magnussen. Han blev slået af holdkammeraten i kvalifikationen, men tog hurtigt pladsen igen og så sig ikke tilbage, skriver mediet.

Han bliver især rost for sin stadig aggressive tilgang til sporten, som blandt andet blev vist, da han afviste et overhalingsforsøg fra Nico Hülkenberg.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Se også: Haas på randen af kollaps: Kevin dagens helt

Se også: Fejlfri Kevin: Bilen er RIGTIG god

Kevin Magnussen har lagt episoden med Niko Hülkenberg. Foto: Tariq Mikkel Khan Formel 1 - 16. mar. 2019 - kl. 21:28 Irriteret over Netflix: River op i gammelt sår

Bottas og den tredje mand på podiet, Max Verstappen, får som de eneste en pænere karakter end Magnussen.

Hos Planetf1 får danskeren karakteren otte ud af ti sammen med Lance Stroll og Verstappen, mens holdkammeraten Grosjean må nøjes med karakteren 5.

- Det første løb i 2018 viste sig at blive den største skamplet på Haas' sæson, men Kevin Magnussen fik langt hen ad vejen revancheret teamet med en stærk opvisning på vejen til en top-6 placering og otte point.

Hos det anerkendte motorsportsmedie Autosport får danskeren karakteren otte ud af ti.

- Slap af sted med en dårlig omgang i kvalifikationen og kørte så et superb race, skriver de og roser hans kørsel, da han kom ud på kolde dæk med Hülkenberg lige efter sig.

Romain Grosjean får faktisk samme karakter, men her trækker kvalifikationen gevaldigt op, da han jo ikke havde meget tid at vise sig frem i, før tekniske problemer efter et pitstop satte en stopper for ham. De bemærker dog, at han blev taget af Magnussen i starten.

Se også: Trods pinligt deja-vu: Bravissimo, Kevin

Foto: Andy Hone/Haas F1 Team Sport og Spil - Jeg vinder sgu nok det her

Ferrari kan sidde tilbage med et tomt sæde i 2020. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Karriere-knusere, rookies og Magnussen-duel

178 kommentarer
Vis kommentarer