Kevin imponerede: Alligevel er han nervøs

Den seneste version af Haas-raceren var flyvende fra starten i Ungarn, men Kevin Magnussen frygter, at farten fordufter, hvis temperaturerne stiger senere på weekenden

Bliv klogere på Hungaroring, hvor der køres grandprix denne weekend.

BUDAPEST (Ekstra Bladet): Denne weekend er højst sandsynligt den sidste, hvor Hockenheim-udgaven af Haas-raceren er i brug.

Eksperimentet, hvor Romain Grosjean benytter Melbourne-udgaven og Kevin Magnussen den seneste specifikation fortsatte fredag på Hungaroring for tredje weekend i træk. 

Analyserne indikerer, at det giver mest mening at vende til den oprindelige udgave af VF19’eren i begge sider af garagen efter sommerferie. Fordi bilen er mere medgørlig.

- Lige nu er Melbourne-spec den hurtigste bil set over en weekend. Det er bare svært og frustrerende, fordi den nye bil kan være rigtig-rigtig god i et mikroskopisk vindue, men der skal så lidt til, at du ryger ud af det, siger Kevin Magnussen til Ekstra Bladet.

Hvis vejret forbliver nogenlunde køligt resten af weekend, er der god chance for et godt resultat til Kevin Magnussen. De falder, som temperaturen stiger ... Foto: Andrej Isakovic/AFP/Ritzau Scanpix
Hvis vejret forbliver nogenlunde køligt resten af weekend, er der god chance for et godt resultat til Kevin Magnussen. De falder, som temperaturen stiger ... Foto: Andrej Isakovic/AFP/Ritzau Scanpix

- I Tyskland fra tredje træning tidtagning, hvis du korrigerer for benzin og motorindstillinger, kørte jeg syv tiendedele langsommere i kvalifikation. Det er en del. Især når banetemperaturen kun steg ti grader. Så der er virkelig nogle udsving, hvor den første ser ud til at være meget mere stabil.

- Jeg ville gerne have været tilbage til første løbsbil, men der var ikke tid til at lave chassiset om, fortæller han.

Samme billede tegnede sig i Ungarn.

Under første træning var der forholdsvist køligt, så Kevin Magnussen var flyvende og femtehurtigst, mens teamkammeraten havde det svært. Anden træning blev påvirket af regn, så den kan man ikke lægge for meget i.

- Det ser ud til, at de kolde forhold var godt for min bil. Den så ud til at være i vinduet, og når den er det, virker den ret godt, siger danskeren, som krydser fingre for overskyet vejr.

- Jeg er lidt nervøs, for vi så på Hockenheim, hvor lidt der skal til, før ydelsen bare dør. Så jeg håber på lignende forhold lørdag, siger han.

Kørerne fik også prøvet intermediate-dækkene af, da regnen begyndte at falde under anden træning. Meteorologerne kan ikke helt beslutte sig for, hvordan vejret skal blive til lørdagens tidtagning. Foto: Andrej Isakovic/AFP/Ritzau Scanpix
Kørerne fik også prøvet intermediate-dækkene af, da regnen begyndte at falde under anden træning. Meteorologerne kan ikke helt beslutte sig for, hvordan vejret skal blive til lørdagens tidtagning. Foto: Andrej Isakovic/AFP/Ritzau Scanpix
 

Romain Grosjean kan vælge at benytte den nye bil resten af weekenden. Sandsynligvis fortsætter han imidlertid i den gamle.

Ikke mindst fordi det tyder på lunere og tørt vejr fra kvalifikationen og frem.

- Vi ved, at Melbourne-bilen ikke kan lide kolde temperaturer. Det er fuldstændigt omvendt på den anden, hvilket er ret interessant. Vi prøver at få det bedste af to verdener. Den første bil mangler noget downforce, fordi der ikke er udviklet på den, men når det bliver varmere, er følingen rigtig god, hvilket kompenserer på for det, siger franskmanden.

2. division i fodbold begynder denne weekend. Husk at du med et login til Ekstra Bladet + kan se alle de kampe, du skulle have lyst til. Køb dig adgang lige her

Formel 1 - 2. aug. 2019 - kl. 06:51 Haas-bossens klare melding: Der er kun én løsning

Formel 1 - 1. aug. 2019 - kl. 18:40 - Overhalinger er som sex ...

Se også: Vred armen rundt på Kevin: - Fucking svært

 

35 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere