Kevin imponerer: Vigtig sejr over Grosjean

Kevin Magnussen stemplede ind til kvalifikationen, da det gjaldt - starter søndagens løb som syver foran teamkammeraten

Lance Stroll er en svær ung mand at holde af.

Arrogant, møgforkælet, kom i Formel 1 mindst et år for tidligt, og så var han næppe nået så langt uden sin milliardærfar.

Canadieren fik IKKE flere venner under kvalifikationen til Storbritanniens Grand Prix, da han lagde ud med at smadre sin Williams-racer. Normalt ville kollegaerne og publikum være helt ligeglade; det traditionsrige team er alligevel håbløse i år, men det røde flag fik konsekvenser ...

Forsinkelsen betød, at den interessante del af tidtagningen overlappede med starten på Englands kvartfinale mod Sverige. Hvilket selv i denne festweekend for britisk motorsport er den største begivenhed på de kanter.

Lewis Hamilton var derfor stadig i gang med at snuppe endnu en pole-position på hjemmebane, da kampen blev fløjtet i gang. Ferrari-duoen Sebastian Vettel og Kimi Räikkönen på de følgende pladser havde intet modsvar.

Kampen i midterfeltet blev lige så tæt som ventet med Haas F1 Team nok en gang klart bedst efter de tre suveræne topteams - med sølle halvanden tiendedel op til Red Bulls Daniel Ricciardo.

Også selv om Charles Leclerc fra Sauber længe lignede den helt store overraskelse.

Hos Haas vandt Kevin Magnussen den interne duel på en måde, som udstiller forskellen på teamets to kørere.

Romain Grosjean har været hurtig siden de første omgange fredag, men som han foretrækker det, får den alt, hvad den kan trække fra start. Hvilket kostede et crash og en misset session.

I den anden side af garagen bygger Kevin Magnussen sin weekend stille og roligt op uden at tage de samme chancer, mens han finder banens grænser og prøver at sætte den optimale omgang sammen.

Denne gang stemplede han ind med bedste tid, da det blev alvor i Q3, selv om Romain Grosjean naturligvis undskyldte sit interne nederlag med den manglende træning. 

Duoen er yderst tæt matchet, når de begge rammer den perfekte omgang. Franskmanden har bare haft et overtag om lørdagen siden Monacos Grand Prix, så på den baggrund var timingen vigtig set med danske øjne.

Kvalifikationsduellen hos Haas fører Kevin Magnussen nu med 7-3.

Chefingeniørens forklaring: Stor forskel på Kevin og Romain

doc70wpp25nyi0suca6nhy.jpg 

Hamilton i VM-ekstase: Skal til Rusland - væk fra Formel 1

Ovenpå Haas' drømmeweekend: Teamejeren kræver mere

Revser Formel 1-giganter: - Den totale ydmygelse

Foruden Lance Strolls ulykke fik Brendon Hartley heller ikke sat en tid lørdag aften. Newzealænderen havde en voldsom eneulykke under tredje træning, da hjulophænget knækkede, og hans Toro Rosso var stadig under genopbygning, da det blev tid til tidtagning.

Heller ikke McLaren fik nogen stor lørdag på hjemmebane med Stoffel Vandoorne ude i Q1 og Fernando Alonso som 13'er.

Renaults Carlos Sainz dummede sig også og starter helt nede som 16'er, hvilket hjælper Haas i kampen om at nå fjerdepladsen i konstruktør-mesterskabet.

Haas-boss: Vi ser den rigtige Kevin nu

Det ser du ikke på tv: Kom bag Haas' lukkede døre

Romains største krise: Jeg fortjente en på synet

Kevin helt privat: Bliv klogere på F1-stjernens andet liv

F1 Live resultater 2018

162 kommentarer
Vis kommentarer