Kevin: - Jeg kæmper med alt

Kevin Magnussen og Haas var på nippet til et hårdt tiltrængt point, før Italiens Grand Prix endte i en ny skuffelse

Kevin Magnussen forbereder sig til løbet i selskab med sin løbsingeniør Gary Gannon og chefingeniør Ayao Komatsu. Trods bedring hører bilen stadig til de langsomste på gridden i denne sæson. Foto: Jan Sommer
Kevin Magnussen forbereder sig til løbet i selskab med sin løbsingeniør Gary Gannon og chefingeniør Ayao Komatsu. Trods bedring hører bilen stadig til de langsomste på gridden i denne sæson. Foto: Jan Sommer

MONZA (Ekstra Bladet): Mens de italienske tifosi festede løs oven på Ferraris første sejr i Italiens Grand Prix siden 2010 og deres nye yndling Charles Leclercs anden sejr i træk, traskede Kevin Magnussen omklædt til teamuniform tilbage til Haas-lejren efter sit obligatoriske møde med pressen.

Før et hydraulisk problem stoppede danskerens løb en håndfuld omgange før ternet flag havde han måttet kæmpe lige så hårdt for sine positioner, som Ferrari-kometen gjorde oppe foran mod begge angribende Mercedes-kørere.

Uden at få andet ud af det end et spinkelt håb, der forduftede efter en mindre kørefejl.

På forhånd frygtede Haas Monzas ubarmhjertige langsider. I hvert fald i den danske side af garagen gik det længe bedre end forventet.

Fejl og straffe til flere rivaler så ud til at kunne hjælpe Kevin Magnussen fra sin startplacering som 11’er ind i pointene.

Når eksempelvis den firedobbelte verdensmester Sebastian Vettel tosser rundt som en anden amatør, og McLarens mekanikere ikke får fæstnet hjulene ordentlig på Carlos Sainz’ opstår den slags muligheder, der sender Renaulter på fjerde- og femtepladsen.

Og giver selv Haas anno 2019 muligheder for point. Men det amerikanske team og Kevin Magnussen var hverken hurtige eller skarpe nok til at udnytte dem.

For første gang siden 2010 sejrede Ferrari på hjemmebane. Og for første gang i hybridæraen vandt et andet team end Mercedes på Monza. Foto: Jan Sommer
For første gang siden 2010 sejrede Ferrari på hjemmebane. Og for første gang i hybridæraen vandt et andet team end Mercedes på Monza. Foto: Jan Sommer
 

I hård kamp for at afvise de jagtende Lando Norris og Max Verstappen låste danskeren hjulene og ødelagde gummiet i en grad, så det krævede et ekstra pitstop. 

- Jeg kæmper med alt, hvad jeg har for at holde dem bag mig, men det var bare ikke muligt. Til sidst blev jeg så overhalet, siger Magnussen til Ekstra Bladet.

Hollænderen i sin markant hurtigere Red Bull ville med sikkerhed slippe forbi, men det kunne med lidt held blive til i hvert fald et enkelt point.

Krummer i forhold til, hvad Haas kunne køre med om sidste år. Bare en enkelt top ti-placering ville hjælpe på selvtilliden hos teamet, som nægter at afskrive sæsonen helt.

- Det var en mulighed, vi havde for at få et point, men det krævede også lidt, at nogle udgik oppe foran. Det var den vej, det gik, men så fik vi det hydrauliske problem med bilen, som gjorde, at vi måtte udgå.

- Det var forholdsvist positivt i begyndelsen, hvor jeg var i stand til at holde fast i top ti med lidt hjælp fra andres problemer.

- Vi var ikke fantastiske på nogen af dækkene, men heller ikke dårlige. Det var ingen katastrofe, som det har været nogle gange i denne sæson, konstaterer han.    

Kevin Magnussen var under tryk bagfra i det meste af løbet. Til sidst kunne han ikke modstå det. Foto: Jan Sommer
Kevin Magnussen var under tryk bagfra i det meste af løbet. Til sidst kunne han ikke modstå det. Foto: Jan Sommer
 

Se også: Med døden på bagsædet

Formel 1 - 7. sep. 2019 - kl. 12:13 Stikker til tidligere F1-verdensmester: Utroværdig og helt ligegyldig

Undervejs blev det til heftige dueller med blandt andre Sergio Perez, Alexander Albon og Lando Norris. Red Bull-køreren fik sågar en straf i forbindelse med overhalingen af Magnussen, som i det mindste havde mere at forsvare sig med end for bare en uge siden på Spa.  

- Det eneste positive i de her løb er, at man får øvet sig i at få holdt folk bag sig. Vi må bare håbe på, at der snart kommer lidt gang i bilen, så vi kan kæmpe ordentligt, siger han.

Teamkammeraten Romain Grosjeans løb var effektivt ovre efter en dårlig start et mindre sammenstød på første omgang.

Sport og Spil Hård kamp om Haas-sæde: Hulken sidder med trumferne

Kevin Magnussen på startgridden i selskab med sin personlige træner Thomas Jørgensen (t.v.) og løbsingeniøren Gary Gannon. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Nøglekollega løfter sløret: Kevins næste mål

23 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere