Kevin: Jeg kørte 300 km/t … så begyndte den at danse

En defekt på det bagerste hjulophæng var skyld i en ødelagt fredag for Kevin Magnussen - heldigvis skete det på en langside og ikke i et sving

SHANGHAI (Ekstra Bladet): Før grandprixet i Kina havde Kevin Magnussen håbet på sin første weekend uden tekniske problemer eller straf.

Muligheden røg, da det bagerste hjulophæng gik i stykker under første træning, hvilket betød, at Renaults dansker tilbragte anden træning som tilskuer i pitten.

- Man får ikke altid, hvad man ønsker sig … konstaterede Kevin Magnussen efter fredagens to sessioner.

Efter nærmere undersøgelse har Renault identificeret problemet, og det er et, som kan fikses inden lørdagens træning og kvalifikation.

- Det var en fejl med ophænget, og så kom punkteringen efterfølgende. Dækket rammer bundpladen, og så ryger det, fortæller Kevin Magnussen.

Det kunne have udviklet sig til noget alvorligt, men heldigvis for den danske racerkører skete defekten på en langside.

- Jeg kørte 300-310 km/t. og mærkede, at bilen satte sig - og så begyndte den at danse. Der var ingen advarsler i svingene eller noget i den stil.

- Men udramatisk og rimelig nemt at kontrollere. Det var i lige linje - ikke i et sving, så jeg skulle bare slippe speederen. Vi ved, hvad det er, og det kan repareres, siger han.

Sådan tilbragte Kevin Magnussen sin anden træning. (Foto: Jan Sommer)
Sådan tilbragte Kevin Magnussen sin anden træning. (Foto: Jan Sommer)
 

Efter punktering i Australien, straf for en misset vejning i Bahrain og nu denne defekt har Kevin Magnussen været ramt af problemer i tre ud af tre grandprixer.

Store overskrifter som comeback-forbandelser eller skræk-start føler han ikke, der er behov for endnu.

- Det er jer, der styrer det, griner Renaults dansker.

(Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 15. apr. 2016 - kl. 09:55 Brok i Kina: Teknisk problem ødelægger Kevins træning

Teamkammeraten Jolyon Palmer kom igennem dagen uden problemer. Med kun en bil på banen det meste af dagen, kom teamet imidlertid ikke gennem dagens program, men forsikrer, at de nok skal være klar til lørdag og selve grandprixet.

Jolyon Palmer kørte 15. hurtigste tid, så det ligner en kvalifikation, hvor Renault først og fremmest skal kæmpe for at komme videre fra Q1.

Ligesom Kevin Magnussen har en anden tilbagevendt kører været svært uheldig i begyndelsen af sæsonen. Igen var der tekniske problemer for Esteban Gutierrez og hans Haas-racer. Mexicaneren nåede kun samlet seks omgange fredag.

Kevin Magnussen var ved godt mod trods endnu en dag med problemer. (Foto: Jan Sommer)
Kevin Magnussen var ved godt mod trods endnu en dag med problemer. (Foto: Jan Sommer)
 

30 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere