Annonce:
Annonce:

Kevin kørte blindt: Ramt af radiokoks

En defekt radio og manglende kommunikation spolerede en tidtagning, hvor Kevin Magnussen følte, at han nemt burde have nået top ti

×
Annonce:
Følg Formel 1

MIAMI (Ekstra Bladet): Udefra så strategien lidt spøjs ud.

Kevin Magnussen nåede at køre fem ‘hurtige’ omgange og 11 i alt på samme sæt bløde dæk, hvilket resulterede i exit allerede fra Q1 og en skuffende 16. plads i kvalifikationen til Miamis Grand Prix.

Men det var en god grund til den mærkelige situation.

Eller rettere en uheldig: Radioen fungerede ikke på bil nummer 20, så kører og team kunne ikke kommunikere undervejs. 

- Da jeg hoppede i bilen, kunne jeg se, at ingeniøren talte til mig, men jeg kunne ikke høre ham. Jeg var lidt panik, og så blev jeg skudt af sted, fortalte Kevin Magnussen efterfølgende.

- Bilen er god, og jeg burde nemt have været i Q3, men da jeg ingen radio havde, kunne ingeniørerne ikke fortælle mig, om jeg skulle være ude en gang eller flere, og hvor mange omgange der skulle køres.

Annonce:

- Jeg fik ingenting at vide om indstillinger, trafik, så det fungerede bare ikke!

Fornemmelsen i Kevin Magnussens side af garagen var på forhånd så god, at man håbede kun at skulle bruge et sæt dæk for at komme videre fra Q1.

Kevin Magnussen ærgrede sig over defekten, som spolerede danskerens kvalifikation. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
Kevin Magnussen ærgrede sig over defekten, som spolerede danskerens kvalifikation. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
 

Samtlige træninger havde budt på placeringer blandt de ti første.

Derfor var den tanket til samtlige 12 minutter, og undervejs ville man så evaluere, hvorvidt der skulle frisk gummi til.

- Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, så jeg blev bare ved med at køre. Jeg ville gerne have brugt to sæt dæk, men vi kunne ikke tale sammen, sagde danskeren, der ikke ville risikere at køre ind, hvis mekanikerne ikke var klar til det.   

Han havde heller ikke et præcist overblik over, hvor han lå.

I første kvalifikationsrunde var der godt et halvt sekund mellem Lewis Hamilton på femtepladsen og Kevin Magnussen som den første knockoutede kører på 16. pladsen.

Annonce:

Når marginalerne er så små, har en manglende radio stor betydning. Faktisk er det heldigt, at danskeren ikke kom i vejen fra anden kørere på bybanen, som havde udfordringer med trafikpropper i den sidste langsomme og snævre sektor. 

- Du skal ud af vejen fra folk, der kommer bagfra, og normalt har du støtte fra garagen, men det havde jeg ikke her, så det var bare for rodet til at lave en ordentlig tidtagning. 

- De havde lavet et radiotjek, og der var nogle problemer. Bare uheldigt. Bilen er god, så vi kan kæmpe tilbage søndag.

Trods radiokokset er målet forsat point.

- Vi får at se, hvad vi kan gøre med strategien, men vi har god fart. Jeg er stadig optimist. 

Kollegaen Mick Schumacher holder skråt foran i samme startrække, for selv om det lykkedes tyskeren at komme videre, formåede han ikke at sætte en omgang sammen i Q2.

Ferrari leverede holdets første et-to under kvalifikation med de to Red Bull bag dem.

Farten er der stadig til point. Foto: Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix
Farten er der stadig til point. Foto: Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix
 

Som de hurtigste kørere debatterede på den efterfølgende pressekonference, bliver banens tilstand en kæmpe faktor for alle under grandprixet.

Annonce:

I racinglinjen er der greb, men kommer man lidt uden for, at der en helt anden snak. Og man er ligesom nødt til at forlade den, hvis man vil overhale, eller når 20 biler skal fremad samtidigt.

 - Banen er meget uforudsigelig og glat. Alt kan ske, konstaterede Carlos Sainz, der rejste sig efter sit crash fredag og kvalificerede sig i forreste række for første gang i år.

Lidt kaos oppe foran vil hjælpe på Haas’ chancer.

- Jeg tror, at det kan blive udfordrende at undgå fejl. Jeg håber selvfølgelig, at der kommer til at ske en masse oppe foran, sagde Magnussen.

LÆS MERE OM grundene til Mercedes' store problemer i denne sæson.

Rød front i Miami. Foto: Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix
Rød front i Miami. Foto: Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix
 

Ekstra Bladet beklager fejlen i grafikken, som er fra en ekstern leverandør. Der køres på Miami International Autodrome - ikke Circuit of the Americas ...

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
De har fået nok af Løkke
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: