Kevin-kollega undrer sig over fyringsrygter: Hvor kommer det fra?

Kevin Magnussens teamkammerat har svært ved at forstå kritik af ham efter blot tre-fire løb i Formel 1

Palmer forstår ikke den kritik, der er kommet af ham. (Foto: Jan Sommer)
Palmer forstår ikke den kritik, der er kommet af ham. (Foto: Jan Sommer)

BARCELONA (Ekstra Bladet): Man skal ikke træde meget ved siden, før man i en hård Formel 1-verden kan få sparket.

Spørg bare Daniil Kvyat, som forrige løb kørte sæsonens hidtil eneste podie hjem til Red Bull og fra denne weekend sidder i en Toro Rosso.

Efter en glimrende debut i Australien, tidlig exit i Bahrain på grund af et teknisk problem samt en rigtig skidt weekend i Shanghai, kunne Jolyon Palmer pludselig læse, at han risikerede at blive udskiftet med reservekøreren Esteban Ocon, før sæsonen var omme.

Renault-racerne gøres klar i garagen. (Foto: Jan Sommer)
Renault-racerne gøres klar i garagen. (Foto: Jan Sommer)

Kevin Magnussens teamkammerat fastholder imidlertid, at hans kontrakt gælder for hele året, og et tidligt skifte ikke kommer på tale.

- Jeg har fået at vide af ledelsen, at alt er fint. Jeg har kun kørt fire løb, siger briten, som er i sin første sæson i Formel 1.

- Jeg ved helt ærligt ikke, hvor det rygte stammer fra. Allerede efter Bahrain sagde nogen noget. Jeg kørte et godt løb i Australien, men overhovedet ikke i Bahrain (nåede slet ikke til start på grund af en læk).

- Det er, hvad man kan forvente, når man har fulgt Formel 1 både ude og indefra. Men jeg var lidt overrasket over efter Bahrain at se nogen stille spørgsmålstegn ved mig.

En kommentar i det Red Bull-finansierede medie Speedway nævnte muligheden for en tidlig udskiftning, og så skal der ikke meget til, før sådan en historie får en tur i karussellen.

- Kina var hård for mig, og det hjælper ikke, men jeg er faktisk ligeglad. Jeg ved, hvor jeg står, og det samme gør teamet. Det er noget for medierne. Jeg holder bare fokus på mit job, siger Jolyon Palmer.

Reservekører Esteban Ocon sidder i den ene Renault-racer til fredagens tidlige træning. (Foto: Jan Sommer)
Reservekører Esteban Ocon sidder i den ene Renault-racer til fredagens tidlige træning. (Foto: Jan Sommer)
 

Briten sidder over i fredagens tidlige træning til fordel for det franske talent og reservekører Esteban Ocon.

Se også: Fem store spørgsmål før Barcelona: Livsvigtig lørdag for Kevin og Renault

Få en status på situationen forud for løbet i Barcelona

23 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere