SEPANG (Ekstra Bladet): For to uger siden kørte Kevin Magnussen et hårdt tiltrængt point hjem i et løb, hvor alt flaskede sig.
Syv vundne placeringer i en RS16’er på en bybane, som er svær at overhale på, er et mindre mirakel.
Søndag klokken 09.00 dansk tid er udgangspunktet 14. pladsen. Alligevel skal der formentlig hjælp til fra vejrguderne eller andres ulykke, før top-ti er inden for rækkevidde.
- Point er altid på bordet, men om vi kan opnå dem, er en anden sag. Vi skal helt sikkert ramme alt rigtigt, siger Kevin Magnussen.
- Jeg havde ikke nye dæk i tidstagningen og kørte den tid på brugte dæk. Mange gange — jeg siger ikke hver eneste gang — men mange gange i år har vi været hurtigere i racet. Men jeg tror det bliver svært at komme i pointene, hvis der ikke sker noget sindssygt. Det kræver noget ekstraordinært, men det må vi prøve at gøre igen, siger danskeren.
Han tør ikke udtale sig om, hvordan Renaultens fart er over lange stint, for den del af træningen fik han ødelagt af fredagens brand. Teamkammeraten var dog ganske fortrøstningfuld set i forhold til omkringliggende teams som Toro Rosso og Haas F1.
- Jeg har ikke nogen særlig fornemmelse, men håber på det bedste. Bilen føltes ret god i dag. Det er positivt, så det håber jeg fortsætter i morgen, siger Magnussen.
Kevins rival: Min fremtid er på plads
Foranliggende Haas skulle være til at tage kampen op med fra starten på ren fart.
- Med mindre at jeg kommer i samme situation som sidst med to biler foran mig, der laver DRS-træk, som man kalder det, kan man godt overhale. På den her bane kommer vi til at se mange flere overhalinger end i Singapore, siger danskeren.
Jolyon Palmer er på umulig mission fra næstsidste startrække.
- Vi må se, hvad vi kan gøre i løbet. Strategien er lidt åben, men vores ‘race pace’ var godt. Når man starter 19’er, er det helvedes langt fra pointene. Starter man 14’er, kan man se det ske. Jeg er skuffet, sagde briten efter sin kvalifikation.
Hvad nu? Kevin sat på venteliste
Kevin ærgerlig efter bommert: Der var mere i den
Fredagens brand spolerede Kevin Magnussens mulighed for at køre løbssimulation under træning:
Når F1-racere går i flammer:
Super-kvalifikation af brandvarm Magnussen
Mister han sædet i F1's farlige stoleleg: Kevin med i sårbart firkløver