SEPANG (Ekstra Bladet): Efter sin overraskende hektiske start på Formel 1-sæsonen som McLarens tredjekører, tegner resten af året noget mere stille for Kevin Magnussen. Grænsende til det kedelige.
Samtidig bejler et af McLarens andre stortalenter til et fremtidigt sæde i Formel 1.
McLaren næstsidst: Alonso og Button i intern kamp
Kevin Magnussen henviste i 2013 belgiske Stoffel Vandoorne til den samlede andenplads i Formel Renault 3.5. Hvorefter belgieren måtte se sin danske konkurrent blive forfremmet til Formel 1, mens han selv skulle køre GP2, hvor det blev til endnu en andenplads.
I denne sæson er Stoffel Vandoorne favorit til at vinde den klasse.
- Jeg er ret sikker på, at han gør et godt stykke arbejde og vinder GP2. Men hvad kan jeg gøre ved det, konstaterer Kevin Magnussen.
Uroen lurer: Alonso modsiger McLaren
- Er han din kollega eller konkurrent?
- Han er begge dele, ligesom alle andre. Det er ikke rigtig noget, jeg tænker over, for han er ikke den eneste konkurrent. Alle talentfulde kørere er konkurrenter, men jeg kan kun fokusere på mig selv.
- Jeg har meget respekt for Stoffel og er sikker på, han når langt. Jeg ser ham som en konkurrent og håber han bliver det, for det fortjener han, lyder det fra danskeren.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.