Kevin Magnussen med stikpille: For let at give køreren skylden

Den danske Formel 1-stjerne føler sig tilpas med omgangstonen på Haas-temaet - og indser derfor nu, hvorfor det er gået galt hos først McLaren og siden Renault

I Haas-teamet er der en konstruktiv kultur, fortæller Kevin Magnussen. Foto: Jan Sommer
I Haas-teamet er der en konstruktiv kultur, fortæller Kevin Magnussen. Foto: Jan Sommer

De trygge rammer hos Haas-teamet har fået Danmarks Formel 1-kører Kevin Magnussen til at blomstre.

- Her føler jeg mig værdsat. Når jeg elsker det, jeg laver, bliver jeg bedre. Når det er sjovt, så er det meget lettere at blive bedre, siger han i et interview med Autosport.com.

Samtidig sender han stikpiller mod McLaren og Renault, som begge droppede ham.

- Der var været tider i min karriere, hvor det overhovedet ikke var sjovt. Så begynder alle at give andre skylden for de dårlige resultater. Det er meget let at hænge køreren ud, og når det sker, er man færdig, siger danskeren, der sidste år sluttede på niendepladsen i VM-serien med 56 point.

- I vores team er der en god stemning. Her ryger beskyldningerne ikke gennem luften, og hvis de gør, så sætter vi os sammen og taler om det. Vi analyserer på den måde, hvad der er gået galt. På den måde udvikler vi teamet på en konstruktiv måde.

Det lille Formel 1-team er dog også begrænset ifølge Kevin Magnussen

- Vi er tvunget til at være fokuserede. Hos de store teams kan de forskellige afdelinger bekæmpe hinanden. En afdeling synes, at noget er vigtigt, mens en anden afdeling i stedet synes, at det er aerodynamikken, som er vigtigst.

- Hos os skal vi bare have det bedste ud af det, så designer vi resten af bilen, og så kører vi løb- Det er meget simpelt, mere direkte og lige lidt lettere, siger han.

- Vi tager nogle skidt fremad. Nogen gange glemmer man let, at det kun er vores tredje år i Formel 1.

Kevin Magnussen forbereder sig nu til den tredje sæson for det amerikanske team. Den indledes med det australske Grand Prix søndag 17. marts i Melbourne.

Se også: Markant Haas-rokade officiel: Skal hjælpe Kevin i stedet for Grosjean

Se også: Teamchef træt af Kevins vilde stempel: - Det er forkert

Anders Holch Povlsen og hans familie kender desværre alt til bagsiden af medaljen ved at være rig og berømt. Foto: Jan Sommer Krimi Rystede danske rigmænd - sådan gik forbryderne efter dem

Se også: Forrygende optakt: Magnussen brandvarm i USA

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere